Mary J. Blige spiller i Falconer Salen 21. oktober – sammen med Maxwell. I den anledning har jeg været i arkivet og fundet et ældre interview med sangerinden, der i min bog er en af de bedste soulsangerinder i nyere tid. Ja, simpelthen indbegrebet af en soulsangerinde.
Interviewet blev lavet i 2005 i forbindelse med udgivelsen af albummet ‘The Breakthrough’. Det er et klassisk hotelværelseinterview, men Mary J. Blige var så stærk en personlighed at møde IRL som den Mary J. Blige, man møder på hendes plader. Og hun holdt ikke igen.
– Det er mig som en ung pige i musikbranchen, hvor jeg hader mig selv og omgiver mig med folk, der også hader sig selv. På stoffer og alkoholisk. Ét stort rod, sagde hun f.eks. om det mesterlige album ‘My Life’.
De ord kan man læse i den korte gennemgang af hendes plader op til og med ‘The Breakthrough’ nederst i interviewet.
Interviewet blev oprindeligt bragt i Jyllands-Posten – og jeg husker, at jeg var i Østeuropa et sted for at dække en håndboldkamp, da jeg blev tilbudt interviewet. Jo tak, det krævede blot en ændring af min flybillet med destination Paris i stedet for Danmark.
Mary J. Blige har på daværende tidspunkt, sent i 2005, været gift i to år med Martin ‘Kendu’ Isaacs, har fundet sig selv og er lykkelig. For få dage siden kom så nyheden om, at hun skal skilles fra sin mand efter mere end 12 års ægteskab.
Om et par måneder spiller hun så i Falconer Salen med Maxwell. Og det skal opleves. Især, når jeg aldrig har set nogen af dem live. Ikke som blogbuddy Niels ‘I Was There’ Fez Pedersen, der har set begge flere gange. Og blandt andet skrev følgende om Mary J. Blige i en anmeldelse af hendes koncert i Valby-Hallen i 2002:
“Når Mary J. Blige er på scenen, er der ikke noget med at stå og posere og bare spille lækker. Der er ingen kalkuleret liderlighed og intet af det behagesyge lumre lydtapet, der ofte følger med i pakken, når store soulsangere turnerer.
Med det højeksplosive 31-årige naturtalent oplever man, at musikken faktisk er det vigtigste, og selv om hun skifter kostumer i diva-tempo, skærer hendes smertelige stemme gennem alle tilløb til koketteri af den type, der gør koncerter med f.eks. Toni Braxton og Janet Jackson til studier i tomhed.
Hun er simpelthen til stede, og så rummer Mary J. Blige en vildskab, som kan være svær at fastholde på CD, men live springer den ud. Hun marcherer scenen rundt bøjet let forover, mens hun prædiker energisk og understreger hvert eneste ord ved at gestikulere med armene.”
Det kan man også se i en times koncert fra i fjor, der stadig ligger på YouTube. Hun kommer efter en kort intro på scenen med ordene “You know I love music. And every time I hear something hot it makes me wanna move, it makes me wanna have fun.”
Koncerten kan man se her – og det oprindelige interview fra JP i november/december 2005, tilsat nogle videoklip, kan læses nedenunder:
https://www.youtube.com/watch?v=4LS5-63LZyI
Plaget sjæl har fået et kram
Den plagede soulsanger Mary J. Blige har arkiveret stoffer, alkohol, en vanskelig opvækst og voldelige mænd. Men hun har lært, at man ikke slipper så let af med spøgelserne fra fortiden. Om en uge udkommer albummet ‘The Breakthrough’ med både sjæl og U2.
Hun har for 10 år siden vundet en afstemning som kvinden med det største behov for et kram.
Men den tidligere så vrede soulsangerinde Mary J. Blige får i dag dækket sine behov for omsorg af en mand, der ikke er voldelig, ikke er på stoffer og ikke driver psykisk terror ved at fornægte deres forlovelse i offentligheden.
– I dag ville jeg ikke vinde sådan en afstemning. Men det var nok sandt dengang, selvom jeg sikkert ville have benægtet det. Jeg har ikke længere brug for folks anerkendelse, og jeg har ikke brug for et kram fra folk for at få mig til at føle mig speciel. Jeg har det godt, fortæller den snart 35-årige soulsangerinde roligt og velbalanceret, krøllet sammen med en kop kamillete i hjørnet af en sofa foran en meget varm kamin i et værelse på Park Hyatt Hotel i Paris.
– Kvinder har et eller andet med kulde, som den ellers let reserverede sangerinde siger med et sjældent lille piget fnis.
‘Reminisce’ fra ‘What’s the 411?’
Den banebrydende soulsangerindes kommende album, ‘The Breakthrough’, er generelt en mere positiv sag end hendes seks tidligere albums, der fra debuten i 1992 placerede hende i en rolle som ”The Queen of Hiphop Soul”.
Alle hendes seks hidtidige albums har nået top 10 på den amerikanske hitliste, og mange vil mene, at den moderne souls tidsregning begynder med ‘What’s The 411?’. Det var hendes Sean ”Puffy” Combs-producerede debut, der forenede den sofistikerede soulsang med hiphop’ens rå beats, bas og samplinger, mens opfølgeren ‘My Life’ blev en af den moderne souls definerende plader, igen med ”Puffy” som chefproducer.
‘I’m Goin’ Down’ fra ‘My Life’ – en cover af Rose Royce-originalen.
Når man dertil lægger en bred skare af innovative samarbejdspartnere, en stor stemme, der med sin svævende omslutning af beatet får numrene til at swinge, en vanskelig opvækst i New York hos en enlig mor og en fraværende far, skarp intelligens, samt en plaget, depressiv sjæl i stil med Billie Holiday, Aretha Franklin, Mavis Staples og Candi Staton – eller Nina Simone, som hun skal agere i en kommende Hollywood-film – har man en af tidens største soulsangerinder. Ikke at den plagede sjæl er en nødvendighed, men det hjælper tilsyneladende.
– For at være en god soulsanger skal man være villig til at lade det hele vælte ud, uanset hvad der er inden i dig. Vær ikke bange for de følelser, det bringer frem, når det kommer ud. Løb ikke væk, men omfavn det og lad det komme ud. Man skal måske være født med ”soul”, men man må i hvert fald ikke være bange for at lade sandheden tale gennem den sjæl, forklarer Mary J. Blige.
Og sandhederne bliver da også stadig lukket ud på ‘The Breakthrough’. Der er stadig tekster om den fraværende fader og den voldelige mand, der i Bliges tilfælde er lig med hendes første kærlighed, soulsangeren K-Ci Hailey.
– Ja, der er især et emne, der stadig dukker op, siger Mary J. Blige fra sin plads i sofaen.
– Jeg synger for eksempel på ‘Enough Cryin’‘ om dengang, jeg boede med en fyr, som forærede mig en ring, men aldrig giftede sig med mig. Og på ‘Good Woman Down‘ tager jeg det op, fordi folk skal vide, hvorfor man ikke kan holde en god kvinde nede. Bare se på alt det, jeg har været igennem, og jeg er stadig mig selv. Jeg er endda bedre til at være mig selv end nogensinde før, siger Mary J. Blige.
Hun er selv for længst brudt ud af sit voldelige forhold og har også lagt både sprut og stoffer på hylden, hvilket fik den nu erklæret troende til på sin forrige plade, ‘Love & Life’, at proklamere, at cirklen var sluttet.
– I sidste ende er jeg stadig et stort rod lige som alle andre, men nu er jeg i hvert fald blevet klogere, og cirklen er først sluttet den dag, man holder op med at udvikle sig. Livet er en konstant rejse. Uanset hvor meget man lærer, har man intet lært. Uanset hvor meget man har udviklet sig, vil man aldrig holde op med at udvikle sig, siger Mary J. Blige og fortsætter:
– Mennesker falder hele tiden, men man skal fortsat udvikle sig, begå sine fejl, reparere dem og lære af dem, og jeg føler mig i hvert fald friere nu, end jeg har gjort i lang, lang tid. Jeg accepterer tingene for, hvad de er. Vejen ud er gennem dig selv, men jeg forsøgte i lang tid at give alle mulige andre skylden. Nu har jeg tilgivet alle, for ellers ville jeg bare fortsætte med at være miserabel og vred. At være negativ er den nemmeste løsning, så det gør ondt at bryde igennem. Det er som at gå gennem ild, siger Mary J. Blige.
Hun har fået fine små rynker ved øjnene og er modent klædt i lysbrune slacks og en råhvid striktop, mens det brune hår med lyse farver er dækket af en hvid baret. Alt sammen utvivlsomt meget dyrt og meget moderigtigt, men hun er milevidt fra det hårde ghettolook, der prægede hende i starten af karrieren. Og vennen Sean ”Puffy” Combs, der gav hende det rå streetlook og efter tre albums pause dukkede op igen på ‘Love & Life’ – hendes måske mindst vellykkede album – er også langt væk.
En live-version af ‘Love at First Sight’ fra ‘Love & Life’.
– Vi har gjort det, vi skulle. Der er ikke mere at hente. Vi har lavet de to første albums, og så forsøgte vi at lave ‘Love & Life’, og det var nok ikke en god ide. Det var vel i virkeligheden en forfærdelig idé. Hvis vi forsøgte igen, ville det bare blive endnu et forsøg på at lave endnu en ‘My Life’-plade. Det kan man ikke. Den kan ikke laves igen, og det var den fejl, vi begik sidst, erkender Mary J. Blige.
Hun omgiver sig på ‘The Breakthrough’ med en række velkendte producere som de etablerede samarbejdspartnere Jimmy Jam og Terry Lewis, der blandt andet står bag Janet Jacksons karriere, og der er snart ikke den hiphop-producer, hun ikke har arbejdet med. Bortset fra én.
– Kanye West. Han er den (sagt med tryk på DEN, red.) ene producer, jeg gerne ville arbejde med. Han er et geni, og jeg ville elske, elske, elske at arbejde med ham. Først hører man måske bare et godt hook, men når man kommer ind i sangene, finder man ud af, at den fyr er meget vidende og har en masse på hjerte. Og så lægger han det ovenpå den mest overraskende sampling, som andre aldrig ville finde på eller måske endda aldrig har hørt. Alligevel virker det bekendt og vækker nostalgi. Man føler sig som en 1970’er-tøs, der bare har lyst til at danse hele natten. Det er skægt. Men han har desværre ikke taget telefonen, siger Mary J. Blige med et lille snøft. Til gengæld danner hun et noget overraskende partnerskab med Bono U2 på ‘The Breakthrough’.
‘One’ fra ‘The Breakthrough’
Her fortolker hun det irske rockbands nyklassiker ‘One’ sammen med bandet selv. Og hun finder det meget fascinerende, at der i Danmark findes en præst, som reciterer bandets tekster i sine prædikener.
– Wow! Det er jo smukt, er hendes umiddelbare reaktion.
– Men man kan også sagtens høre, at det er musikere, der er i kontakt med en Gud og besidder en stor del spiritualitet. Det er sikkert også derfor, jeg elsker den sang. Den har en dybere mening, end man lige umiddelbart tror. Teksten siger, at uanset hvad mennesker tror, og uanset hvor adskilte vi kan forekomme, er vi alle sammen én. Basta! Vi skal prøve at hjælpe hinanden, siger Mary J. Blige og reciterer derefter selv en del af teksten til ‘One’.
Love is a temple
love is a higher law
you ask for me to enter
but then you make me crawl
I can’t keep holding on
– Det er virkelig forbløffende. Sangen handler om verden, om regeringer, men pointen er, at i sidste ende har vi kun os selv og hinanden til at redde os ud af problemerne, tolker Mary J. Blige, der første gang hørte nummeret for tre år siden i forbindelse med en støttekoncert i New York.
– Jeg skulle lære sangen, fordi jeg skulle synge den. Jeg havde aldrig hørt den før, men jeg blev forelsket i teksten og melodien med det samme, siger soulsangerinden.
Tidligere i år optrådte Mary J. Blige sammen med U2 til en støttekoncert til fordel for ofrene for orkanen Katrina i New Orleans, og det er Bonos vokaler derfra, der er blevet brugt på pladen.
– Vi var altså ikke sammen i studiet, men da de var på turné, var jeg med på scenen i Madison Square Garden i New York og i Las Vegas. Da jeg lærte den, følte jeg, at teksten var ubeskrivelig flot. Bono er også en imponerende mand. Han gør så meget for menneskeheden, og det kan man føle i hans nærvær. Vi har brug for flere Bono’er i verden i dag. Han synger helt klart fra sjælen, for han når igennem til millioner af mennesker med det, der kommer ud. Når han synger, kan folk føle det. Som et kram.
Marys liv ifølge hende selv og hendes plader
‘What’s The 411?’ (1992)
– Det album repræsenterer mig som en ung pige, direkte ud fra ghettoen. En pige, som bare har lyst til at synge.
‘My Life’ (1994)
– Det er mig som en ung pige i musikbranchen, hvor jeg hader mig selv og omgiver mig med folk, der også hader sig selv. På stoffer og alkoholisk. Ét stort rod.
‘Share My World’ (1997)
– Det er det samme igen. Jeg træder rundt i det samme lort, men blot med endnu større forvirring.
‘Mary’ (1999)
– Jeg begynder at indse ting og vil gerne være voksen, for jeg ved, at det vil kunne hjælpe mig. Men jeg er stadig bare et forvirret barn, og intet kan hjælpe én, hvis man end ikke kan lide sig selv.
‘No More Drama’ (2001)
– Realitetstjek! Der vader en person ind i dit liv og hiver dig ud af dit miljø. Jeg kigger tilbage, siger ”Oh my God!” og finder ud af, at omgangskredsen er problemet. Efter den type venner starter længslen efter noget andet, efter venner, jeg kan lære af, i stedet for at få at vide, at man bare skal drikke løs og være promiskuøs. Når man kan se, kan man også ændre.
‘Love & Life’ (2003)
– Det er faldet tilbage i hullet. Folk må ikke tro, at jeg stadig er ”Crazy Mary from the Past”, så jeg tænker mig ikke om og stoler på de forkerte folk. Det blev til ‘Love & Life’. Og det var fuldstændig respektløst overfor mine fans. Det var hverken tekstmæssigt, vokalt eller musikalsk, hvad jeg ville give dem. Jeg er meget utilfreds med den plade. Den var ikke fair overfor hverken mig selv eller mine fans, der forventede meget mere fra Mary & Puffy! Men ingen lyttede til mig under indspilningerne, og det er min egen skyld.
‘The Breakthrough’ (2005)
– Dette album repræsenterer Mary J. Blige, som hun er nu. Det er ikke let, men man skal bryde igennem alle ting, der opstår. Når man for eksempel styrketræner, begynder det på et tidspunkt at brænde i musklerne, og man har lyst til at smide vægtene. Men det er på lige nøjagtig det tidspunkt, man skal blive ved, for det opbygger karakter. Jeg føler, at jeg endelig har bevist det hele på dette album. Vokalt, musikalsk, lyrisk, produktionsmæssigt. Jeg ville bare lave en smuk plade.
Fakta Mary Jane Blige
Mary Jane Blige er født 11. januar 1971 i The Bronx, New York. Efter et par år i Savannah, Georgia, derefter vokset op med sine søskende og sin enlige mor i det fattige lejlighedskvarter i The Yonkers og Schlobohm i New York.
Som 15-årig gik hun ud af skolen, men blev som 19-årig reddet ud af en tilværelse som arbejdsløs, hårbørstesanger, hjemmefrisør og løsjobber, da et bånd fra en karaokeoptagelse af Anita Bakers ‘Caught Up in the Rapture’ havnede på bordet hos det innovative pladeselskab Uptown Records, hvor den senere megastjerne Sean ”Puffy” Combs var A&R-mand.
Gennem forpligtelserne hos Uptown Records mødte hun sangeren K-Ci Hailey fra den succesfulde r’n’b-gruppe Jodeci og havnede i et intenst og voldeligt forhold, der stadig bliver beskrevet i hendes sange i dag.
Mary J. Blige blev i første omgang hyret som korsanger, men Sean ”Puffy” Combs fik hurtigt sat en solokarriere i gang, der skulle resultere i det banebrydende debutalbum ‘What’s The 411?’ fra 1992. To år senere fulgte Sean ”Puffy” Combs’ mesterværk som producer, ‘My Life’.
