Jessie Ware har nævnt alle mulige kunstnere i diverse interviews, og hendes musikinteresse spænder tydeligvis bredt. Meget bredt.
Hun har f.eks. dyrket drum’n’bass allerede fra teenageårene i Sydlondon, og hendes Twitter-profil prydes af et Barbra Streisand-foto …
Samtidig leger soulpopsangerinden med elektronik på sin egen musik, hun kan sagtens se attraktionen i rockmusik som Talking Heads, The National og Bon Iver, hun drømmer om at indspille et album med jazzklassikere af Gershwin & Porter, og hun har lyttet til en masse rap som Nas, Drake, Jay-Z og Notorious BIG.
– Der er flere drenge end piger, det er lidt skidt, siger den 28-årige sydlondoner smilende, da hun kigger på to kønsopdelte lister over de kunstnere, hun typisk har snakket om i interviews.
– Jeg elsker alle disse kunstnere. Perfekt! Men det er også lidt underligt.
– Det er jo meget divaerne, der går igen hos kvinderne. Jeg elsker divaerne. Og hos drengene er det meget de legende, innovative elektroniske kunstnere. Men det er nok meget, det jeg prøver at lave – drengenes elektronik og pigernes diva-sang, siger hun i et interview med Bloggers By Choice om eftermiddagen før koncerten.
Blandt ‘drengene’ skal man især notere sig navnet Dave Okumu. Han er Jessie Wares mest benyttede musikalske samarbejdspartner som producer og sangskriver – og i øvrigt frontfiguren i det fremragende band The Invisible.
En sangerinde mangler dog på listen. Lisa Stansfield. Hende snakker Jessie Ware aldrig om som hverken inspiration eller en musiker, hun har lyttet til.
Der er ellers masser af sammenligningsgrundlag. Stemmen, musikken, æstetikken. Og Jessie Wares mor kommer fra Manchester, som Lisa Stansfield også gør.
– Oh my God! Det er virkelig et flot foto, udbryder Jessie Ware, da hun ser albumcoveret til Lisa Stansfields ’Real Love’-plade.
– Det er så underligt. Jeg kan lide de her 90’er-ting. Jeg kan lide et flot foto, og det er et godt foto. Jeg har aldrig set det før. Det er så sjovt. Hun er virkelig smuk. ’She looks gorgeous’!
– Jeg ved ikke ret meget om Lisa Stansfield, men alle siger, at jeg minder om hende. Jeg kender kun to sange med hende. ’Around the World toni-ight’, kommer det fra Jessie Ware – det sidste syngende.
– Jeg bliver nødt til at finde ud af noget mere om hende og lytte lidt mere til hende. ’Real Love’ er ikke et cover, vel?, spørger Jessie Ware og begynder at synge Mary J. Bliges nummer med samme titel.
Bloggers By Choice beder Jessie Ware udpege de fem musikere fra listerne, der har haft størst betydning hende og fået hende til at lyde, som hun gør i dag. Efter ganske kort betænkningstid lyder det: Sade, Chaka Khan, Aaliyah, Billie Holiday og Whitney Houston.
Og hun kan også hurtigt vælge et yndlingsnummer med hver af de fem sangerinder:
Billie Holiday ‘I’ll Be Seeing You’:
http://www.youtube.com/watch?v=Rn2l3Zb6wlQ
Chaka Khan ‘I Know You I Live You’:
Aaliyah ‘At Your Best (You Are Love)’:
Whitney Houston ‘So Emotional’:
Sade ‘Cherish the Day’:
Studerer man Jessie Wares video til nummeret ’Running’, kan man godt få følelsen af, at Jessie Ware har studeret videoen til Sades ’Smooth Operator’, og det er ikke helt tilfældigt.
– Det er helt klart mig, der sender min kærlighed til Sade, siger hun og sender et fingerkys ud i Lille Vegas bandrum – før hun tilføjer:
– Blot uden de underlige mænd i jakkesæt …
Sade ‘Smooth Operator’:
Jessie Ware ‘Running’:
Fra scenen tirsdag aften i Lille Vega sendte hun også en tak ud til en anden ’underlig mand’ – nemlig den tidligere landsholdsmålmand og Manchester United-spiller Peter Schmeichel. Og det var heller ikke helt tilfældigt. Jessie Ware er nemlig Manchester United-fan – selvom hun ikke længere har tid til at følge dem i samme omfang som tidligere.
– Jeg var tosset med Manchester United. Peter Schmeichel var en Gud! Jeg elsker ham, siger hun.
– Min mor er fra Manchester, og hun elsker fodbold. Min familie i Manchester har sæsonkort til United, og min mormor plejede at tage med mig til deres træningsanlæg, The Cliff. Jeg har en gang fået et håndtryk af Peter Schmeichel der, siger hun og smiler stolt og lillepigeagtigt og fortæller videre:
– Chelsea-fans tissede engang på min mors bil, fordi … – well, hun er jo også en idiot. Hun lod et rødt United-tørklæde hænge ud af bilen på Battersea Bridge, som er tæt på Stamford Bridge, og vi skulle til en FA Cup-kamp mod Chelsea. Nice, Chelsea scum! siger hun. Det sidste kommer lidt lavmælt ud gennem sammenbidte læber, som om hun godt ved, at hun skal passe på med at sige den slags.
– Men jeg er ikke så stor fan mere. Det er måske fire år siden, jeg så dem senest. En Carling Cup-finale mod Tottenham. Det er frygteligt. Men på grund af min kæreste er jeg ikke så vild med fodbold mere. Han ser det hele tiden. Og spiller det. Og fodboldspil. Han er Spurs-fan, og han skal se dem hele tiden, siger hun og sukker.
– Men jeg blev inviteret til Craven Cottage forleden til en Fulham-kamp. Jeg kan godt lide at se fodboldkampe. Det gør mig glad, siger hun.
En anden ting, hun er glad over denne tirsdag eftermiddag, fandt sted mandag. Hun indspillede nemlig en ny sang. For det andet album er allerede begyndt at lure i baghovedet på sangerinden, hvis debutalbum ’Devotion’ udkom i august.
– Jeg tænker på det. Det er begyndt at give mening i mit hoved – hvis jeg kan ’bloody’ skrive det. Hvem ved. Den første gang var skræmmende nok. Forhåbentlig bliver det lettere denne gang.
– Men jeg skrev og indspillede en ny sang i går (mandag, red.). Og jeg tror, den skal udgives. Det giver mig en ide om, en følelse af, hvordan det nye album skal være. Men det var bare på en fridag – som der jo ikke er nogen af! – så det var mere for sjovs skyld. Jeg har egentlig ikke tid til at skrive.
– Den nye sang er meget elektronisk, og jeg fik en til at spille noget live-bas og -guitar. Du kommer nok til at høre den snart!
– Jeg fik min trommeslager til at synge på den nye sang. Han har den mest fantastiske stemme. Han lyder som Michael Jackson! Da han lavede sine harmonier, blev det hele levende. Jeg syntes, at sangen var god, men efter hans vokaler, var jeg helt vild med den, fortæller Jessie Ware, der elsker studio-processen med at få en sang til at lyde helt rigtigt.
– Jeg kan godt lide at synge live, men jeg elsker også studiet. Jeg er meget pedantisk, og jeg elsker at lægge mine vokaler på i studiet. Hvis jeg f.eks. skal have fire harmonier på, så skal det være meget præcist. Det er helt vildt spændende og sjovt, men det kan også være enormt vanskeligt at få det helt rigtigt. Men jeg elsker at se, hvad effekter kan gøre ved min stemme.
– Jeg har stadig meget at lære, og jeg er på ingen måde den bedste sanger, men jeg føler helt sikkert, at jeg kan have mere selvtillid i studiet nu, siger hun til Bloggers By Choice.
Udover den nye sang, er der også en ny udgave af ’Devotion’-albummet på vej til det amerikanske publikum. Også på vinyl, hvor det første oplag på 1000 eksemplarer for længst er udsolgt.
– Der udkommer en ny version i USA i april med to ekstra numre, inkl. et nyt covernummer, siger hun og smiler hemmelighedsfuldt.
Men det er ikke Bobby Caldwell-nummeret ‘What You Won’t Do for Love’, som hun har sunget live, oplyser hun.
Tirsdag aften smed hun Marvin Gayes ’I Want You’ ind midt i sit eget nummer ’No to Love’. Det gik fint!
