Af Søren McGuire (SM) og Peter Elsnab (PE)
Bloggers By Choice var til weekendens Vanguard Festival i Søndermarken i København med The Roots som hovednavn – en todages-festival med primært indie om fredagen og hiphop om lørdagen. Her er nogle observationer fra de to dage, arrangeret i en A til Å.
A – Afrobeat
Seun Kuti var tydeligvis ikke hovedattraktionen for lørdagens hiphop-crowd, men den nigerianske stjerne ledte selvsikkert, velklædt og bestemt sin fader, Fela Kutis, formidabelt swingende Egypt 80-orkester gennem en times storslået afrofunk. Kor, blæsere, percussion, dans, tung bas, Seun Kutis eget saxofonspil (på ny sax) og numre som ’VIP’, ’IMF’, ’Black Woman’ og ’Higher Consciousness’ har givetvis åbnet nogle danske hiphop-øjne. Og hey, manden selv har retweetet et par af mine foto-tweets fra koncerten! (PE)
Der bliver danset! Seun Kuti på #vanguard14 pic.twitter.com/LlolhMpKKg
— Peter Elsnab (@SnabRocks) August 2, 2014
B – Biografpotentiale
Det er i grunden påfaldende, at to af navnene på Vanguard – Rodriguez sidste år og Death i år – fik hver deres comeback ovenpå dokumentarfilm. Måske er det i virkeligheden den bedste karrierebeslutning, du kan tage som ung, ukendt musiker; lad være med at sælge en eneste plade i 47 år og sats på, at nogen en dag laver en dokumentarfilm om, hvor uretfærdigt det er, at du ikke har solgt en eneste plade i 47 år. (SM)
C – Choir of Young Believers
Det er jo fint nok. Det hele lyder så pænt og korrekt og velspillet og Pitchfork-venligt … men hold kæft, hvor det bare ikke rigtigt sådan for alvor vil noget, vel? Jeg lærer aldrig at forstå den der studentikose musikkonservatorium-indie. Spil nu bare noget, der svinger! (SM)
D – DJ Noize
Respekt. Men havde man forventet andet, end at han selvfølgelig løftede R.A. the Rugged Mans koncert med sine evner bag ’the wheels of steel’. (PE)
E – Eagle-Eye Cherry
Ja, han var der sgu. Stod stille og roligt i solen med familien, gemt lidt væk under en brun Castro-kasket og et ordentligt sæt krøller, og boppede til sin halvsøster oppe på scenen. Jeg kan ikke huske, hvornår eller hvorfor, det gik op for mig, at det rent faktisk VAR manden bag 1997’s muligvis største hit, der stod lige dér, lige som jeg dybest heller ikke ved, hvorfor jeg ikke formåede at tænke på andet resten af koncerten. Nogen Dylan var han jo ikke. Men altså, ’Save Tonight’, for fanden. Den havde nu pyntet på programmet. (SM)
F – Farvel og godnat
Det sluttede for tidligt. Jeg var ikke klar til at gå hjem, da Mew gik af scenen en time før midnat. Jeg var underligt uforløst. Det er lidt ligesom de der Orange Scene-koncerter på Roskilde, der starter klokken 01. Det er altid sådan noget halvmystisk, indadvendt musik, som man ikke kan danse til. Jeg ville gerne have haft mere. Meget kan man sige om Mew, men noget musikalsk fyrværkeri er de sgu ikke. Men det har vel noget at gøre med, at girafferne i zoo skal have ro til at sove. (SM)
G – Gammeldags
Mange af lørdagens rapnavne leverede sådan set varen – og Method & Redman, Mos Def og R.A. the Rugged Man og Large Professor & Lord Finesse dukkede i modsætning til Pete Doherty op – men samlet set var det også et noget tilbageskuende lineup. Det var 90’er-hiphoppen, der dominerede, men det passede sikkert også udmærket til publikum. (PE)
H – Hvepse
Damn, de var tørstige. De gule kræ burde lære at holde sig fra vores øl! Nå, men det – og et enkelt myggestik – er en billig pris at betale for en festival i en smuk park med store, flotte træer i fuldt, grønt flor midt i København. Omgivelserne kan man simpelthen ikke klage over. Det samme gælder vel gratisterne, der slog sig ned uden for den afskærmede plads. (PE)
I – Indie
Hvor lørdagen var en succes med en skarp hiphop-profil, pegede fredagen mere i spredte retninger med både soul, funk, rock, indie og pop. En klarere indie-profil med et større fredags-hovednavn end blandingen af Babyshambles, Mew, Savage Rose og George Clinton vil nok være en succes. (PE)
J – Juice
Der er mange muligheder for væskeindtag af fin kvalitet – øl, vand, cocktails, champagne, kaffe. (PE)
K – Kød
Der er også mange muligheder for indtagelse af fast føde af fin kvalitet – burger, pasta, hotdogs, chili con carne … Men hvor fanden kan man få en flæskestegssandwich?? (PE)
L – Long Island Ice Tea
Jeg fik den dårligste Long Island Ice Tea NOGENSINDE under Mew-koncerten. Kan du huske dengang, man altid tømte slatterne i ens forældres barskab, når de ikke var hjemme? Lidt vermouth, lidt gin, en halv sjat Grand Marnier, fire centiliter ouzo, og så bare af sted? Denne her var langt værre. Til gengæld var hende bartenderen selv så stiv, at hun slet ikke var interesseret i at få penge for den. Hvilket nok også var meget godt … (SM)
M – Magelighed
Det er fredag. Solen skinner. Festivalen ligger inde i en skov. Vanguard burde med andre ord være en campingstol-magnet, et minefeldt af diverse åndssvage mageligheds-møblementer. Men ud over to midaldrende mænd, der sad og sov til Choir of Young Believers-koncerten om fredagen, og en håndfuld tilsvarende mænd om lørdagen, var Vanguard befriende befriet fra campingstole. (SM)
N – Neneh Cherry
Hun har rundet 50 år, men hold da op, hvor er hun stadig skarp, nysgerrig og udfordrende. Nogen ventede måske på hendes hits, men jeg lod mig ikke forstyrre af hverken det eller Eagle-Eye Cherrys tilstedeværelse, så for mig var det forrygende at høre numrene fra den nye plade ‘Blank Project’ – og så lige en omarrangeret version af ‘Buffalo Stance’ i samme stil. (PE)
O – Overstyring
Det er svært at have andet end respekt for The Funkmaster George Clinton og hans rutinerede kumpaner, der spillede den forventede p-funk, så det var umuligt at stå stille. Men holy crap, hvor lød det skidt. Alt overstyrede. Især vokaler og blæsere. Det var den eneste koncert med jammerlig lyd. (PE)
P – Pete Doherty
Han nåede ikke sit fly fra London, så Babyshambles-koncerten blev aflyst. Hvilket jo giver fin mening, i og med, at der jo trods alt også kun er små syv flyafgange mellem London og København i timen. Men det er vel en del af myten Pete Doherty – at han aldrig når længere end til plakaten. Det minder mig lidt om den der Todd Snider-sang, ’Talking Seattle Grunge Rock Blues’, om bandet, der ville være så alternative, at de slet ikke gad spille. Men spørgsmålet er – med mængden af grin og skuldertræk blandt publikum oven på aflysningen – om der overhovedet stadig er nogen, der gider at lytte, hvis Doherty en dag skulle beslutte sig for rent faktisk at spille. (SM)
Q – Questlove
Intet at brokke sig over mht. festivalens hovednavn herfra. Anført af hårdtarbejdende Questlove bag trommerne leverede The Roots et velspillet alternativ til lørdagens meget call and response-agtige hiphop. Fin finale. (PE)
R – Red Devil
Navnet på årets pølsehit fra Pølse Kompagniet på Vanguard. Halvt lam, halvt oksekød og så en helvedes masse chili. Der er nu gået to dage, og jeg kan stadig ikke mærke noget fra røven og op … I det hele taget er maden fin. (SM)
S – Seinabo Sey
Synd, at så få oplevede den svenske sangerindes soulfulde, electropoppede koncert fredag. Udover hittene ‘Hard Time‘ og ‘Younger‘ lød stort set alle numre skide godt. Jeg glæder mig til hendes debutalbum, som hun arbejder på at færdiggøre til udgivelse sidst på efteråret. Hun bliver en stjerne. (PE)
T – Tomt?
Jeg hørte flere mennesker tale om, at der godt nok ikke var mange mennesker på pladsen fredag, og det var da vitterligt heller ikke svært at få sig en plads oppe foran. Jeg håber, de har fået solgt de billetter, de skulle. De har fat i noget af det rigtige med den festival. Men den ligger jo selvfølgelig lige oven i Trailerpark Festival. Det er jo nok ikke så smart, for så mange tjekkede Vesterbro-typer er der vel heller ikke at tage af. Uanset hvem, der så end lå der først … (SM)
U – Uniformer
Jeg har en ting med bands i ens tøj. Jeg kan virkelig godt lide det! Death stillede op i ens sorte jakker med sølvknapper efter tidligere på dagen at være spottet i røde læderdragter alle tre. Men det var muligvis også det bedste ved deres koncert udover sætningerne ‘Vi er død’ og ‘as we said in Detroit back in ’75: Death!’ (PE)
V – Vrede
Kommentarerne på Babyshambles’ Facebook-side er temmelig vrede efter aflysningen.
‘You jerks. Cancelling everytime! I Bought festival tickets because of you. Thanks!’
‘What a waster, what a fucking waster!’
‘This is the second time Peter cancels a gig in Denmark. I’ve got a Libertine tattoo, was at Hyde Park, going to Berlin and I know that Libs will play Denmark later, but I’m fucking furious now. Fuck you.’
‘Obviously I knew that there’s always a chance that you’re going to cancel considering Peter still teams up with the likes of Paul Ro and that sort of scumbags …’
‘Fucking hell again. An hour before … I bought tickets for this and nothing. Again. Bad excuses over and over.’
‘How hard is it to catch a f***ing flight????’
‘THIRD EFFING TIME we waste money on you cancelling!’
Og blogbroder Dannis kommentar: ‘Det havde været en sjovere historie, hvis Mew aflyste, fordi Bo Madsens Berlingo ikke ville starte.’ (PE)
W – Wrong guys
Hørt til The Pharcyde-koncerten: ’Er det de to gode rappere, der er gået ud?’ og ’De andre to turnerer sikkert også rundt med de samme numre og rutiner under et andet navn’. Ja. Det var sådan set ret præcist, fandt vi ud af senere fra hiphop-vennen Noe. Og med kun to af fire medlemmer tilbage, kommer Bootie Browns skingre rap sgu til at fylde for meget. (PE)
X – X-faktor
Jeg var ikke på Vanguard sidste år, selvom jeg lige som stort set alle andre her i landet havde forelsket mig i Rodriguez. Men når det er sagt, passer Vanguards musikprofil (som vel mest af alt er ‘klassisk hiphop tilsat lidt rock fra rodebunken’, som jeg forgæves forsøgte at forklare en kollega fredag formiddag) ikke ligefrem til mine musikalske præferencer. Til gengæld var selve festivaloplevelsen – altså bare at være der – noget nær perfekt. Omgivelserne inde i Søndermarken kunne dårligt blive bedre. Det var lidt som de der lørdag eftermiddage på Roskilde Festival. Hvor solen skinner, fuglene synger og appetitten på fadøl tilsyneladende er bundløs. Konkurrencen er i forvejen stor, og næste år kommer NorthSide sandsynligvis også til med endnu en festival i Københavns-området, så har Vanguard den X-faktor, der skal til for at skille sig ud? Well, de har beliggenheden, og de har fat i det ofte udsultede hiphop-publikum. Ville jeg købe billet udelukkende på grund af programmet? Nej – dertil mangler der for mange gamle hvide mænd med forsigtige følelser. Men ville jeg købe billet for at hænge ud i en skov og høre musik, jeg ellers ikke ville få hørt? Absolut. Især, hvis vejret holder. (SM)
Y – Yndlingskoncerter
Seun Kuti, Neneh Cherry, Seinabo Sey og The Roots toppede i min bog. En masse rappere gjorde det fint, og selvom Little Dragon ikke kom i nærheden, så hjælper det altid med store sange som ‘Ritual Union‘. Det er også en god ide at være muntre som R.A. the Rugged Man, hårde som Method Man & Redman, velspillende som Mew, have udstråling som Annisette i Savage Rose eller være funky som George Clinton og DàM Funk. Bare have et eller andet … (PE)
Z – Zoologisk Have
Jeg ved ikke, om det er en myte, at musikken fra Vanguard (eller et andet musikalsk arrangement i Søndermarken) sidste år stressede en tapir ihjel i zoo. Det er det jo nok. Men hvis der virkelig er noget om snakken – at der skal være ro og ’lights out’ ved midnat, er det ærgerligt. Festivalen – og publikum – fortjener en god nattefest at gå hjem på. Selvom de selvfølgelig kunne slutte af med efterfesten i Vega. (SM)
Æ – Ævl
… var der selvfølgelig masser af. Men ikke fra scene presenter Peter ‘PTA’ Trier Aagaard, der kan sit hiphop-shit, så selvom mange bands fredag ikke blev introduceret med nogen ord, var lørdagens præsentationer skarpe og vidende. (PE)
Ø – Ølpriser
Efter at have betalt 55 kr. for en 0,4 liter (maks!!) fadøl i Forum til Neil Young – med risiko for at den smuttede igennem ølhanken på vej tilbage til ens plads – føltes det sgu helt rimeligt at give 40 kroner for en 0,5 liter (mindst) fadøl, der var fyldt godt op til randen. (PE)
Å – Åbningen
Uha, det var skidt. Stakkels Hurula fra Sverige, der spillede stort set uden tilhørere fredag middag. Muligvis svært at undgå den risiko, men måske bør man bare begynde senere på eftermiddagen, når folk har en chance for at have fået fri fra arbejde. (PE)
Comments