På SPOT Festival fredag var der en masse lækker musik, en masse mennesker og en masse spillesteder, hvor kapacitet og efterspørgsel talte dårligt sammen. Nedenfor er noterne fra min mobiltelefon.
07.13
Ser Frank Capras “It’s a Wonderful Life” i toget. Tænker over det pudsige i, at James Stewart bliver reddet fra selvmord i filmen, mens Mark Linkous fra Sparklehorse, som nappede titlen 55 år senere, var mindre heldig.
10.45
Sidder på en blankpoleret blomsterkumme på SAS Radisson og venter på en kollega. Det vrimler med lyshårede piger i cykelshorts. Gad vide, hvornår de spiller?
10.46
Shit, de taler alle sammen som Camilla Martin.
12.49
Æder slikket i et backstagelokale og sætter cirkler i programmet: KarriereKanonen, RebekkaMaria & The Hymnboy, Nikolaj Nørlund, Freja Loeb, The Eclectic Moniker, Spleen United …
13.32
Impulskøber en læderjakke med nagende mistanke om, at den får mig til at ligne en fra Ulige Numre med et 30-årskrise add-on.
15.43
Griner af Djämes Brauns forrygende linje: ”Jeg køber dig et par cykelshorts og en projekter/Så jeg kan se film på din røv, imens du flekser.”
17.30
Surmuler over at være mellem de mindst 200 festivaldeltagere, som ikke kan være i salen til RebekkaMaria & The Hymnboy. Men herligt, at kvalitet har kunder.
18.33
Det lykkes min ledsagerske at smugle en fadøl ind i Musikhusets Store Sal. Anarkiets sejre er små, men de er her.
19.08
Overvejer at springe op scenen, kramme Nikolaj Nørlund og sige ‘tak for alt’.
20.17
Dropper Freja Loeb til fordel for Waldo & Marsha. Det er alligevel for fristende med et orkester, som er opkaldt efter to karakterer i et Velvet Underground-nummer.
20.31
De er unge, og de støjer ganske sprødt.
21.24
Kan ingenting se til Ulige Numre på Voxhall. Men det lyder godt, og ”Navn i sne” er stadig et langt bedre nummer end ”København”.
21.49
Kan ikke komme ind til Eclectic Moniker på Black Box i det nye indendørs Godsbane-anlæg.
21.52
Går i baren og savner festivaloplevelsen, hvor du frit kan browse koncerter eller bare sidde uden for og lytte.
22.37
Er strandet i køen til noget drum ‘n’ bass ved navn Bottled In England.
22.47
Bliver lukket ind til Bottled In England med mine to ledsagere, da fem andre forlader koncerten. Inden for er salen er omkring to tredjedele fuld.
22.51
”Hvor er din basarm?” spørger min ene ledsager. Jeg kan ikke svare.
23.30
Hører luften sive ud af den oppustede hype omkring Spleen Uniteds ’tagkoncert’. Det foregår ikke på et tag, men på den helt ordinære scene Gården.
23.54
Yeah! Får fadøl i nakken og bliver smadret igennem af Spleen United. Det lugter af en åbning af Orange Scene.
00.10
Stiller mig i kø til Klumben og Raske Penge.
00.20
Rygtet spreder sig ned gennem den omkring 100 mand lange kø, at de ikke lukker flere ind.
00.26
En dj på Gaffa-scenen spiller ’I Wanna Dance With Somebody’. Og det vil vi også hellere end stille os i en ny kø.
