1989 var det eneste år, hvor Roskilde måtte agere lillebror i forhold til Midtfyns Festival, når det kom til deltagere. I Ringe var Tracy Chapman øverst på plakaten, mens Roskilde bød på blandt andre Joe Cocker, Katrina and the Waves samt et par unge æradefinerende rock-bands: Pixies og My Bloody Valentine.
Det var samtidig sidste år, hvor Bloggers by Choice kun var repræsenteret af Anders K. Sørensen og Niels Fez Pedersen. Næste år begynder flere af os at lege med.
Her er, hvad d’herrer tog med sig fra 1989:
Niels Fez Pedersen – Orup, Grøn Scene, fredag
Roskilde har altid haft det svært med pop. Man kommer gerne et par sæsoner for sent eller vælger en ironisk vinkel. Orup var den reneste vare, man kunne opstøve i Skandinavien i 1989.
Hans andet album var netop udkommet, han optrådte i guldjakke og sang, så Abba, Marvin Gaye, Wham! og Pet Shop Boys blev stolte. Showet var en fest.
Anders K. Sørensen – The Waterboys, Grøn Scene, lørdag
Skotske The Waterboys havde lagt de storladne nyrock-manerer fra sig og været i Irland for at indspille ‘Fisherman’s Blues’ – en klassisk folkrock-skive.
Så de ankom til Roskilde med bandbussen fuld af fioler, trækharmonikaer, bjælder, langt hår og læderkasketter – og fik os alle til at danse kædedans under den grønne teltdug. Man var vel lidt fuld.
Du kan backtracke de tidligere år her:
Hov! Har I helt glemt Pixies og My Bloody Valentine??! Absolut fantastiske og Roskilde definerende festival-oplevelser årgang ’89
Hej Flemming,
der findes vist ingen objektiv sandhed om Roskilde Festival.
Det er derfor, vi har valgt at lave denne liste med de koncerter, som vi personligt husker og holdt mest af i nuet.
Det handler om at mærke efter og se bort fra alt det, man altid siger om festivalen og det, som vi alle sammen ellers er enige om, var de rigtige shows.
Jeg så f.eks. hverken My Bloody Valentine eller Pixies (som jeg så i Pumpehuset i samme periode, de var blændende).
Jeg kan love flere sære valg de næste uger – og mange flere bands, når vi efterhånden kommer op på 8-9 mand i aktion.