To af dansk rocks veteraner kæmper med midtlivskriserne på deres nye, respektive singleudspil.
Og Peter Sommer vinder snert på point.
Mandag den 28. januar udsendte Kashmir første single fra deres kommende album E.A.R. Og samme dag smed Peter Sommer sit nye album Alt forladt på gaden.
Sangskriverne Kasper Eistrup og Peter Sommer er stort set jævnaldrende, og de tilhører begge den danske rockscenes mågeklattede aristokrati. Nu er de så begge ude med nye sange – og hvad er mere oplagt end at sammenligne de to første singleudspil?
Peter Sommer: ’Hvorfor løb vi?’
Tematikken på Sommers nye, semiterapeutiske skilsmissealbum er de sidste dage blevet dissekeret i samtlige morgenaviser. Hjerter er blevet tømt, anekdoter fortalt, tekster analyseret. Og selvransagelsens syre driver i særlig grad ned ad tapetet på den bitre efterrationaliseringshymne, ‘Hvorfor løb vi?’, hvor Sommer sætter sit forliste ægteskab under lup.
Sommers særlige styrke som teknisk ikke-ekvilibristisk sanger er, at han fremfører sine tekster så nøgternt og drævent – som om han for syvende gang (og stadig tålmodigt) forsøger at forklare dig, hvordan du skal bygge den udestue eller få et klart TV-signal ud af din stueantenne.
Denne tunge, maskuline tonalitet spiller ikke mindst på ’Hvorfor løb vi?’ fornemt sammen med Peter Sommers knivskarpe brug af faste vendinger – der lige får brækket kravebenet, så de får en ny, smertefuld betydning:
”Hvorfor løb vi? / Vi ku’ har gået hele vejen” … ”Problemerne står i kø / hos os gik de lige ind”
Døren står altid åben for ægteskabelige trakasserier i provinsparcellen.
Musikalsk har Peter Sommer ladet skægget stå siden den ramsaltede Til rotterne, til kragerne, til hundene, hvilket resulterer i et endnu mere intenst og bittert – om end knap så vredt og iltert – lydbillede.
Et stædigt klavertema klinger monotont som en perlerække af lygtepæle på en aftenmørk villavej, mens det maskinelle rytmespor klik-klakker som den fjerne lyd af farmands eksistentielle garageværksted (”Skil det hele ad / gør det mens det virker / og saml det så igen”).
Under omkvædet svæver et tåget, harmonisøgende kor, der afslører, at skønheden og en ny, fugtig varme trods alt lurer lige nedenunder de vinterkolde og tilsyneladende permafrosne hverdagstraumer.
‘Hvorfor løb vi?’ er et lille stykke syrligt og vemodigt velbehag. Som mindet om din første, iskolde og upålidelige, smadrekasse af en bil – eller en portion af din eks-svigermors citronfromage. Og det er ment som en stor ros.
Kashmir: ’Seraphina’
Kasper Eistrup er netop fyldt 40, og på Kashmirs første single fra det kommende album tager han fat på et klassisk midtvejskrisetema: Minderne om dem, der var: vennerne, familien, ekskæresterne – de levende og de døde.
Selvom der kun er halvandet år mellem Eistrup og Sommer – i førstnævntes favør – så virker ’Seraphina’ som et udspil fra en yngre og mere narcissistisk sanger.
Der kæles på vanlig vis for stemmens smagfulde svæv i især de højere tonelejer. Mens Sommers vokal går og sparker til småstenene på fortovet i Skanderborg, så letter Eistrups sang og flyver med lethed over Nordsøen for at hilse på både Bowies androgyne udtryk og Thom Yorkes knudrede stemmebånd.
Musikalsk er der virkelig noget på spil i den ekvilibristiske produktion. Vokalharmonier og himmelsk vellyd væltes omkuld af distortet bas, forstemte akkorder og udefinérbare tangenter i den svulstige intro. Ren Dave Fridmann!
Dernæst tager vi et dyk ned i henholdt, glødende lejrbålsguitar og aftenkølige synths, hvor Eistrup (med lukkede øjne, vil jeg vædde på) smager på ordene om den seks-vingede Seraphina.
Seraphina har i øvrigt ikke noget med sangens tema at gøre. Det var ifølge Eistrup blot et ord, der lød godt henover akkorderne. Og sådan er det lidt med Kashmir; det skal lyde godt. Og det gør det. Men prioriteringen står også klar – dette er et lydprojekt, før det bliver et lytteprojekt.
På den vis ligger Peter Sommers og Kashmirs nye udspil trods det tematiske slægtsskab kunstnerisk set forholdsvis langt fra hinanden. Men fra hver deres side af mainstream lover deres respektive januarsingler om et godt musikår 2013 – med Sommer som foreløbigt den mest vedkommende forårsbebuder.
Det er lidt vildt, at Bon Iver ikke bliver nævnt ift. Kashmirs, i mine øre, ret slemme udspil.
Kasper Eistrup synger værre og værre, jo mere hår han får på kroppen. Og ikke på den dér, “han bliver mere og mere nærværende og interessant” måde, men som i, han bliver mere og mere prætentiøs og har ikke idéerne, stemmen eller personligheden til at kunne slippe afsted med det.
Mvh, Alexander
Hej Alexander,
En skarp og kategorisk kommentar – som jeg dog ikke er helt uenig i …
Vh,
Anders
Mew + Coldplay + Bon Iver = Ny Kashmir
Så simpelt kan det faktisk siges. Kashmir famler efter en identitet og plukker fra diverse indiehylder. Det er vist ham den svenske multiinstrumentalist Henke, der er hovedarkitekten til nummeret. Der er en grund til, at han er multiinstrumentalist og ikke berømt sangskriver. Og autoharpe? Gosh… Når det er sagt, så er det da ganske melodisk, men også lidt ulideligt.