ADVARSEL! Hvis du ikke kan holde ud at se på videoer med ubegribeligt søde børn, skal du nok ikke læse videre …
For nogle smarte folk har fået den gode ide at udsætte børn for dubstep (og Skrillex), og det kommer der nogle fantastisk sjove reaktioner ud af.
– Det er ’alien music’, ’robot music’ for ravers, gangsters og weird people, som nogle af de engelske piger siger i videoen ’Kids React to Dubstep’, hvor de hører et dubstep-nummer og ser en vanvittigt dygtig fyr danse til musikken – som i øvrigt er Butch Clancys dubstep-remix af Foster The Peoples ’Pumped Up Kicks’. En video, der snart er set 50 mio. gange på YouTube!
– ‘Awesome dancing’ og ‘ultimate cool’. Det er meget catchy, og mange folk kan godt lide at danse og lave robotbevægelser på den måde, siger et par af de lidt ældre drenge, der skal beskrive dansen.
– Alle dubstepper, lyder det også. Og her er vi ved fremme ved sagens kerne. Kids over hele verden hører dubstep i dag.
En af pigerne ved, at Britney Spears har benyttet sig af det, og en anden siger Skrillex.
I en anden video, der er blevet lagt på YouTube i dag, kan man se andre engelske børn reagere på Skrillex og i øvrigt selv (instrueret) efterligne et dubstep-rave.
– It makes me feel crazy. Som om, jeg har spist en masse slik, siger en af ungerne bl.a., mens en anden siger ’it makes me want to slap my sister’s fat bum!’
Så er det på plads.
De unger skal nok komme til at høre deres del af dubstep-muikken, for den breder sig fortsat verden over. Man vil givetvis også kunne høre en masse dubstep blandt den bastunge musik til Distortion i Københavns gader om et par uger.
I USA er genren efterhånden ret stor – som den er, når den optræder i reklamer for store selskaber som bl.a. Audi, BMW, NorthFace og Best Buy. Dubstep er også stærkt repræsenteret på den gigantiske Electronic Daisy Festival i Las Vegas i juni, og USA Today samlede i fjor sammen på en stribe dubstep-artikler i universitetsblade, hvor den bliver beskrevet som fremherskende blandt de studerende.
Den er bl.a. populær, fordi den passer perfekt til festkulturen på kollegierne, kan man læse i dette essay, hvor udviklingen fra hemmelig genre til mainstream gennemgås
– … dubstep lends itself nicely to inebriated frat parties: one can dance or drone off to it’s characteristic throbbing bass in between shotguning beers and bouts of competitive fist-bumping.
Selvom man efterhånden snart ikke selv kan holde ud at høre endnu et ‘drop’ med en masse larmende effekter og blot længes efter et nyt Burial-album, kan man godt glæde sig over, at en genre på den måde løfter sig ud af undergrunden i London, hvor den blev udviklet i slutningen af 90’erne og fra midt i sidste årti begyndte at blive populær i bredere kredse. Og glæde sig over, at så mange ældre musiklyttere overhovedet ikke forstår musikken og synes, at det er noget forfærdeligt larm. Kids vil have dubstep i dag, lige som nogle rebelske unge i 50’erne ville have rock’n’roll.
Og så lige en anbefaling, nu vi er ved børnevideoerne: Kindness aka Adam Bainbridge er en engelsk musiker, der (på trods af det lange garn) med sin James Blake-lignende stemning og inspiration fra funk, disco og fransk house ligger langt fra Skrillex og brostep, men han har også netop i dag lagt en interessant video på YouTube, hvor han forklarer en smule om sin fascination af popmusik og ellers prøver at lære en knægt at spille musikken. Det er også ganske fornøjeligt. Børm i videoer går nok aldrig helt af mode …
Og så kan man da ellers bare nyde hans glimrende nummer ’House’ i den oprindelige version her: