Sune Wagner lagde i 1999 guitar og vokal til nummer med den elektroniske trio Shanks.dk.
‘Assassin Star’ er et nummer fra 1999, der forener to af de mest markante danske bands i 00’erne og 10’erne – Nephew og The Raveonettes. Og en ganske overset lille perle i dansk musikhistorie.
Det er nummeret ‘Assassin Star’ med den elektroniske trio Shanks.dk – og grunden til, at det i dag er en slags bro mellem Nephew og Raveonettes, skal findes i medlemmerne i Shanks.dk og gæsten på nummeret.
To af de tre medlemmer i Shanks er i dag tæt forbundet med Nephew – keyboardspiller Rene Munk Thalund og producer Carsten Heller, der sammen med Jesper ‘Jiwi’ Birk spillede sample-baseret techno og breakbeats. Og gæsten – sangeren, guitaristen og medkomponisten – er Sune Wagner, der dengang havde slukket for Psyched Up Janis og senere ville genstarte karrieren ved at danne The Raveonettes.
‘Assassin Star’ er taget fra albummet ‘Quick Recovery’ – trioens første efter en håndfuld maxisingler, der alle blev udsendt på det dengang ganske vigtige belgiske pladeselskab R&S. Nummeret blev desuden udsendt som anden single fra albummet på en 12’er med remix af Ronnie Pilgrem. Og det er kun remixet, der kan findes på YouTube:
Jeg interviewede dengang Shanks.dk i deres hjemmestudie i Aarhus og har fundet de gamle båndudskrifter frem. Om ‘Assassin Star’ og forbindelsen til Sune Wagner fortalte de følgende:
Rene Munk Thalund (RT): Vi spurgte ham!
Carsten Heller (CH): Vi sad hjemme en aften og tænkte, at vi godt kunne tænke os at lave noget med vokal, og gerne med en dansker, for det ville virke lidt mærkeligt f.eks. bare at bede pladeselskabet om at finde en eller anden til os. Og hvis det skulle være en dansker, kunne vi ikke rigtig komme på andre, end at det skulle være Psyched Up Janis. Hvis det skulle være nogen, skulle det fanme være ham! Vi kunne godt lide deres musik, og Sune Wagner kunne i hvert fald trænge igennem noget larm. Vi kunne ikke finde på at bruge nogen , hvor vi ikke i forvejen syntes, at det var 100 procent fedt, det de lavede. Og så spurgte vi ham simpelthen.
RT: Det var en principbeslutning faktisk.
CH: Og så var det heldigt, at Rene mødte ham til en reception for ‘Enter the Super Peppermint Lounge’. Du drak dig fuld sammen ham og fik det nævnt for ham. Men så gik der noget tid, før vi fik nosset os sammen til rent faktisk at lave noget …
RT: … og få det frem til ham, uanset hvor i verden han var.
CH: I mellemtiden var han flyttet til USA, og det var ikke nemt at holde kontakten til ham. Til sidst kom han til Danmark, fordi han skulle spille her. Så kimede vi pladeselskabet og alle mulige andre ned for at holde ham fast på det. Han ville jo gerne, men han havde pikketravlt.
RT: Han havde ret hurtigt fået nogle af vores plader og tilkendegivet, at han gerne ville, men rent praktisk skulle det også lige fungere.
– Hvor har I indspillet?
CH: Her! Lige ude i gangen. Ingen forstærkere eller noget, bare direkte i pulten. Han kom kl. syv, spiste, gik i gang og var færdig kl. 12.
RT: Vi indspillede på én aften, og hans input til tekst og melodi var helt fantastisk. Han stod i gangen og spillede på en skodguitar, som vi fandt frem i sidste øjeblik, men det fungerer skide godt. Han havde skrevet melodien og noget tekst til den backing, som man hører. Godt nok med en anden basgang, og vi producerede om bagefter, men accordgangen lå fast inden ham, og så har han tilføjet noget melodi. Hans input var virkelig vellykket, for vi havde egentlig bare kastet nogle akkorder ud.
CH: Jeg var lidt nervøs, inden han kom, for vi har godt nok lavet vokal før, men vi er ikke så hårde til det. Og jeg kunne bare høre med det samme, at det var thumbs up, og at vi skulle gøre en stor indsats for, at det ikke skulle blive vellykket …
– Skal I spille med ham mere?
RT: Pladeselskabet syntes, det var kanonfedt, og de var helt vildt forhippede på, at han skulle være fast vokalist, men det er jo ikke så nemt … Det skulle vi forklare dem. I Danmark er det en historie, men i alle andre lande er han fuldstændig anonym. Vi kan måske lave et nummer mere sammen, men han bliver ikke fast vokalist. Det kunne være fedt at få ham med til en koncert i DK, og det tror jeg gerne, at han vil.
**
Sådan forløb interviewdelen om Sune Wagners bidrag – men med til historien om Shanks.dk hører også balladen om selve navnet.
I begyndelsen kaldte de sig Armitage Shanks, men uheldigvis for dem var der bl.a. et engelsk punkband ved samme navn, og efter et par maxier slettede de Armitage og nøjedes med at kalde sig Shanks.
Det var der et dansk band, der kaldte sig i 1983, men det voldte ingen problemer. Pladeselskabet R&S fik imidlertid ikke registreret navnet, og så var der pludselig et engelsk pophouseband, der kaldte sig Shanks & Bigfoot og gik nummer ét i England med nummeret ‘Sweet Like Chocolate’.
RT: Det var pisseirriterende! Folk troede, det var os, hvilket i starten var meget sjovt. Når vi var i byen lykønskede folk os med, at vi nu endelig havde fået et hit. Men det var ret irriterende, for det var jo slet ikke vores type musik. Til sidst hoppede jeg med på den og sagde: “Ja, det er fedt, og jeg kan da også godt gi’ en øl, men vi har altså ikke fået alle pengene endnu!” Pladeselskabet rådede os til at finde et nyt navn, og så er det egentlig ligegyldigt, hvor længe vi har heddet det. Fordi de har ligget nummer ét, og vi har bare solgt fem gange 2.000 maxier, så har de retten på deres side.
CH: Vi valgte derfor at kalde os Shanks.dk Det er måske ikke så originalt, men vi har svært nok ved at finde på titler til vores numre, så det er godt nok! Vi ville jo ikke ændre navn fuldstændigt, og det var det nemmeste blot at lave en tilføjelse. Og så længe vi sådan nogenlunde kunne beholde vores logo, så er det ok.
**
Det blev ved det ene ellers ganske fine album med Shanks.dk og den ene gæsteoptræden af Sune Wagner – og både lp’en og 12’eren kan i dag findes til meget overkommelige penge i brugtbutikker i Belgien og England. Herhjemme ses de mere sjældent.
