I 1975 sang Waylon Jennings første gang de ord i det, der skulle blive hans signatursang; “Are You Sure Hank Done It This Way”. Flere år forinden var han lige som enhver anden håbefuld countrysanger landet i Nashville, men der skulle ikke gå mange dage før Waylon opdagede, at byens dominerende musikindustri ikke havde tænkt sig at lade hverken ham, Johnny Cash, Willie Nelson eller nogen anden slippe uden om Music Rows regler for god, salgbar countrymusik. Uanset, hvordan Hank Williams end havde gjort det tilbage i starten af 50’erne.
Siden er der løbet meget whisky under broen over Cumberland floden, og Nashville har da også haft langt større problemer end en flok midaldrende kokain-cowboys, der insisterede på at bruge deres egne musikere. I 2000 blev hele musikindustrien taget med bootcut-bukserne nede, da Oh Brother Where Art Thou soundtracket bragte folk-musikken og autenciteten tilbage i billedet. En håndfuld år senere ændrede Taylor Swift det hele igen, med det resultat, at teenagepigerne og deres mødre nu for alvor begyndte at lytte med. Og det skulle pladeselskaberne også lige vænne sig til.
Jeg ved godt, at der er folk derude, der synes, Nashville country er noget lort. Sådan havde jeg det også, før jeg lærte at vide bedre. Men selv om byen stadig producerer det meste af sin musik på samlebånd, er kvaliteten af det, der kommer ud af maskineriet langt bedre end det nogensinde har været. Glamouriseret, velfriseret og til tider også overproduceret; men stadig godt.
Her er syv af de bedste eksempler på, at de nye tider i Nashville også er gode tider
Miranda Lambert
Da jeg var ung…eller yngre… havde jeg det svært med kvindelige countrysangere. Måske var det fordi jeg stadig gik rundt i et eller andet følelsesmæssigt limbo mellem post-pubertet og pre-panikalder, hvor det kun var de evigt lidende mænd, der gav nogen form for mening i min forvirrede lille forståelse for musikken. Som regel var kvinderne enten alt for gamle, for kvindelige eller for bøvede (looking in your direction here, Gretchen Wilson) til, at jeg for alvor følte, at jeg forstod, hvad hulen de sang om, og det er trods alt stadig essensen af countrymusikken – du skal kunne finde din egen sandhed i den.
Der var selvfølgelig undtagelser – Emmylou Harris, Alison Krauss, Lucinda Williams før hun ramte overgangsalderen og blev kedelig, og så videre – men jeg ville langt hellere høre mandens side af sagen. Også selv om han først kom hjem fra baren klokken syv om morgenen for at skyde hunden og knalde med konen. Eller omvendt…
Da Miranda Lambert dukkede op for 10 år siden, ændrede det hele sig. Hun kunne noget, ingen anden kvinde i countrymusikken tidligere havde gjort. Ganske vist gik hendes vej til pladekontrakten via en tredjeplads i talentshowet Nashville Star, men de sange, der kom ud af de følgende plader, var til gengæld noget nær perfekte. Lige som Loretta Lynn havde gjort 50 år tidligere, kæmpede Miranda Lambert en kamp, men det var ikke for retten til at tage P-piller eller til at sige nej til liderlige lillefar, når han kom fuld hjem med lovin’ on his mind. I Miranda Lamberts Nashville skulle slaget stå på kvindernes ret til at være mere end heftigt markedsførte Shania Twain-kloner, eller overdrevet feminiske drengepiger med mudder på pickup-trucken og hjemmebrændt whisky i modermælken. I en tid, hvor Music Row stadig forsøgte at lande på benene oven på Oh Brother Where Art Thou’s syngende øretæve, og mændende blev blødere og blødere i takt med, at deres tænder blev hvidere og hvidere, var Miranda Lambert den første kvinde i Nashville i mange år, der kunne være både stærk og skrøbelig på samme tid. Og hvor begge dele gav lige stor mening for folk som mig.
Start her: Four The Record (Sony 2011)
Ashley Monroe
Selv om Ashley Monroe ikke besidder helt den samme musikalske eller menneskelige gennemslagskraft som veninden Miranda Lambert, er hendes andet album indtil videre et af årets bedste – og et tegn på bigger things to come. I trioen Pistol Annies, der også tæller Miranda Lambert, er Ashley Monroe den lidt forsagte og forsigtige; på albummet ”Like A Rose” lyder hun som en Dolly Parton på den dårlige side af et dårligt parforhold. Smukt og sørgmodigt. Jeg tror, at der er en engel, der får sine vinger hver gang nogen køber en Ashley Monroe plade.
Start her: Like A Rose (Warner 2013)
Blake Shelton
Der findes mennesker, der stadig mener, at countrysangere burde gå rundt ude på bøhlandet iført hat og lædervest, med masser af furer, whiskey og vindblæs i fjæset, mens de synger om at tæve hippier, bankrådgivere, koner, fædre, sønner og det kvæg, der end måtte komme i vejen for deres travetur mod afgrunden. Det er de samme mennesker, der også gerne så folk som Blake Shelton dingle head down fra lygtepælene på Music Row. Til skræk og rædsel for enhver bøvet romantiker, der måtte vove at smide hatten og hoppe i V-neck t-shirten. Det er jo ikke sådan, Hank gjorde det, siger de.
Og Blake Shelton er et let mål for puritanerne og Nashville-fornægterne. Måske fordi han er gift med Miranda Lambert og dermed er byens bedste bud på en kommerciel kronprins. Måske fordi han er dommer på The Voice, der modsat den danske version, rent faktisk er et kæmpe hit i USA, eller fordi hans sange – i hvert fald i dette tilfælde – handler om at score Bacardi Breezer-bællende duller nede på den lokale honky tonk. Eller er det på grund af hans næsten ubeskriveligt maskuline og dog så ubærligt nuttede fremtoning? Eller fordi han ikke går med hat?
Who knows. Og who cares, egentlig?
Start her: Based On A True Story (Warner 2013)
Little Big Town
I takt med, at country igen har overhalet hiphop som amerikanernes foretrukne festmusik, er der også ved at sprede sig en (lidt kedelig) tendens til, at de fleste kunstnere skal have en eller anden fjollet sang om at drikke sig stiv og hoppe i vandet. Brad Paisley gjorde det med “Water”, Luke Bryan gør det konstant på sit i øvrigt særdeles idiotiske nye album, og også kvartetten Little Big Town kombinerede druk- og badeferien på gennembrudshittet “Pontoon”. Måske skyldes denne tendens, at countrymusikkens kernepublikum bor så langt væk fra landets kystlinje, at en tur til stranden er så besværlig og tidskrævende, at den død og pine SKAL kombineres med en ordentlig brandert? Ser vi derimod bort fra de badesikkerhedsmæssige problemer, det giver, samt det faktum, at de færreste af disse “spring-break!” sange er videre gode, så er der små øjeblikke af stor country-kunst gemt på Little Big Towns plader. Men det kræver, at du lytter til dem, for de er gemt godt væk mellem lidt fjollede sange som “Pontoon” og “Tornado”.
Start her: Torndado (EMI 2012)
Kacey Musgraves
Jeg kan simpelthen ikke blive klog på pigebarnet. På den ene side synger hun der her smukke, skarpe og sjove sange om at vokse op i en trailerpark, hvor brormand er skæv og farmand konstant knalder naboens kone, og på den anden side virker hun omtrent så falsk som skum på havet. For kan man virkelig være 24 år og smuk som en cheerleader, og samtidig blive andet end ”blot” en slags tænkende mands Taylor Swift? Kan man lave en promovideo, hvor man fortæller om sin yndlingspizza og favoritfarve (pepperoni og lilla) det ene øjeblik, og synge sange om at leve livet i røven af den amerikanske drøm det næste?
Men måske betyder det slet ikke noget. Countrymusikken gav afkald på sin autiencitet for flere årtier siden. Hvorfor skulle det være anderledes for Miss Texas 2013 her?
Kacey Musgraves Facebook-side er fyldt med meet n’ greet billeder. Men det er ikke stortudende og starstruck teenagetøser, der flankerer hende, men derimod halvbøvede, let overvægtige mænd og deres ditto bøvede koner. Jeg kunne godt tænke mig at blive en af dem. Og det er ikke kun fordi hun er pæn.
Det er de sgu efterhånden alle sammen.
Start her: Same Trailer, Different Park (Universal 2013)
http://youtu.be/iJjeWDvh6J0
http://youtu.be/wsVDTZ4cABU
Holly Williams
Hendes farfar hedder Hank – det gør hendes far for så vidt også – og hendes tredje album, The Highway, er det bedste, jeg har hørt fra den familie i mange, mange år. Jeg vil ikke skrive så meget om hende her. I hvert fald ikke lige nu. Bare lyt.
Start her: The Highway (Georgiana 2013)
