4000 kr.
For en compilation-cd i ’Now That’s What I Call Music’-serien. Jo, den er god nok.
Forestil dig, at det var prisen for en cd i ’Absolute Music’-serien … Men selv cd’er, der normalt ville blive betragtet som værdiløse og decideret latterlige i finere pladesamlerkredse, kan være penge værd. Mange penge.
For der er tilsyneladende samlere til alt. Og det er da klart, at hvis man er begyndt at købe en serie som ’Now That’s What I Call Music’, så skal man da også have alle sammen. Klart! Easy peasy. De er jo fremstillet i millioner af eksemplarer og koster ikke en dadel. Men det gælder ikke alle versionerne, der typisk er fyldt med Robbie Williams, Spice Girls, Cher osv.
De første af dem på cd er penge værd. Ikke vinyl – cd! Netop nu er den første af cd-udgivelserne i den engelske compilation-serie til salg på eBay, og den har allerede passeret 300 pund med tre dage tilbage af auktionen, der ifølge tælleren på siden har været besøgt mere end 1300 gange.
Der er tale om cd’en med titlen ’4’ fra cd’ens sprøde barndom i 1984. De er flere gange blevet handlet for beløb over 400 pund. Seriøst!
Det er ikke, fordi der som sådan er noget galt med musikken, der er fyldt med (da-)tidens populære hits – nummer 4 har denne trackliste:
Men 400 pund? For de 15 numre? Crazy! Man må aldrig undervurdere en samlers trang til at have en komplet samling …
Cd’en er fremstillet i et ret begrænset oplag og adskiller sig fra lp-versionen ved, at den har et andet cover og desuden bærer logoet ’Patent Pending’ i det ene hjørne på bagsiden. Numrene er derudover en blanding af numre fra vinyludgaverne af nummer 2, 3 og 4. Vinylserien begyndte med nummer 1 i 1983 og stoppede ved nummer 35 – og de er ikke det store værd …
’Now That’s What I Call Music 4’ blev på cd efterfulgt af ’86’ (fordi den er fra 1986), 8 og 9, som også er en slat penge værd, hvorefter den fortsatte kontinuerligt frem til i dag, hvor man er nået til nummer 84 hjemme i Storbritannien.
Serien har bredt sig til underkategorier som ’Dance’ og ’Christmas’ og geografisk endvidere til en stribe andre lande, heriblandt Danmark. Formatmæssigt er den udover vinyl og cd også udkommet på cassette, vhs, dvd, minidisc og sågar betamax og laserdisc. Og der er folk, der samler på det hele. Også de israelske og argentinske udgivelser skal naturligvis med i samlingen.
Da jeg stødte på dette ’Now-fænomen’, begyndte jeg at lede efter information, og det viste sig – naturligvis – at den engelske avis The Guardian har skrevet en glimrende artikel om compilation-serien og dens både bagmænd og mærkværdige samlere, der åbenbart diskuterer serien i en compilation-undergrund på nettet …
– Der er folk i fora, der spekulerer over grundene til, at et nummer følger et andet. Og jeg aner ikke, hvorfor jeg har lagt dem i den rækkefølge. Jeg gjorde det sikkert for sjov, siger Even Ashley Abrams – der har compileret serien siden 1984 – til avisen.
Læs hele artiklen, skrevet af Alexis Petridis, her.
PS! De danske udgaver af ’Now’-serien er intet værd … Men det er muligt, at der rent faktisk er en eller to udgaver af de gamle Wild-cd’er, der er lidt mere end en 10’er værd, hvis de f.eks. indeholder et eksklusivt nummer med Suede eller Kashmir.
OPDATERING: Pladen blev solgt for 586 pund – mere end 5000 kr.
