Blogchoices: Uge 22

   


Talerøret for middelklassens underliv og underverden, Jarvis Cocker, har gjort comeback med fire sange til en tv-serie. Og de er gode. Læs om dem og to andre ugeanbefalinger.

Af Danni Travn

Jarvis Cocker – ‘Music From ‘Likely Stories” (EP)

15836773_jarviscocker120315-616x440For et års tid siden blev jeg spurgt af en bekymret bekendt, om Jarvis Cocker mon nogensinde kom til at lave musik igen. Sådan for alvor. Eller om han bare nød tilværelsen som lige dele radiovært på BBC6, lige dele pensioneret poparistokrat. Sådan en type, som kun siger ja til uforpligtende gæsteoptrædener i velrenommerede rammer – som da han sang Becks komposition ’Eyes That Say ’I Love You’ på ’Song Reader’ i 2014.
Jeg nærede i virkeligheden samme bekymring, men mit håbefulde svar var, at  det alligvel skulle undre mig, om han ikke snart mærkede et eller andet behov for at fortælle noget gennem sin sangskrivning. Og såmænd er der stille og roligt begyndt at sive materiale fra Cocker. I efteråret reagerede han på terrorangrebet i Paris med spoken-word-tracket ’Friday 13th 2015’.

Og i denne uge landede EP’en ’Music From ’Likely Stories’’ med fire nye numre. De er skrevet til den britiske miniserie ’Likely Stories’, hvor fire af forfatteren Neil Gaimans noveller er blevet lavet om til farvefjernsyn. Det er en verden, Cocker bevæger sig hjemmevant i: De dunkle og depraverede, men ikke nødvendigvis håbløse afkroge af den urbane middelklassetilværelse. Som han selv har sagt: “Four grubby tales set in all night cafes, low rent drinking dens and doctor’s surgeries. I didn’t have to leave my comfort zone for this assignment.”
Såvel sangenes lave tempo som den smygende orkestrering og Cockers autoritære ejerskab af hvert et ord (Teksten til den blot halvanden minut lange ’Foraging’ består kun af en oplistning af svampenavne …) vækker momentvise mindelser om den lumre undergangsstemning på Pulps ’This Is Hardcore’. Og Cockers greb om universet understreges af, at han skrev sangene, før seriens optagelser overhovedet var indledt. Så instruktøren spillede sangene for den ledende filmfotograf med ordren: ‘Skab den her verden’.

The Avalanches – ‘Frankie Sinatra’ (single)

Et af de største (og bedste) ’hvad-fanden-er-det-der?’-øjeblikke, jeg har haft med musik, opstod, da jeg i 2000 så og hørte The Avalanches’ ’Frontier Psychiatrist’.

Et nummer, så sammenklippet af lyd- og dialogbidder fra fjern fortid og nærværende nutid, at det på en gang skabte en syret kollage og en sand øreorm af et hit. Jeg var hooked. Det var vi flere der var. Og derfor har ventetiden været lang på nyt materiale fra den australske gruppe. Se bare, hvordan denne blogs allerbedste Peter Elsnab straks rendte til tasterne i går for, på vores facebookprofil, at dele The Avanlanches’ comebacksingle ’Frankie Sinatra’. Helt i denne blogs ånd protestede en anden af blogger, Jesper Nykjær Knudsen, straks i tråden og kaldte den for ’Ren gøgl’. Kald mig gøgler, men både ved første og femte lyt fandt jeg ’Frankie Sinatra’ helt igennem fornøjelig. Og ja, det er givetvis i den mere gakkede ende, men ligesom dengang i 2000 river The Avalanches lytteren med på en rutjetur gennem en gyngede, spraglet og grænseløs verden. De har klippet og klistret, så en calypsooptagelse fra 1940’erne smelter sammen med blandt andet rapstykker fra MF Doom og Danny Brown og en melodistump fra ’My Favourite Things’ fra ’The Sound of Music’. Natten til lørdag vender Avalanches samtidig tilbage til livescenen, når de optræder på Primavera Sound i Barcelona. Og det der, det ville man gerne se, hvordan de håndterede live.

Bat For Lashes – ‘Sunday Love’ (single)

At dømme ud fra de foreløbige numre fra hendes kommende album, ’The Bride’, mestrer Bat for Lashes fortsat at skabe vævende konceptuelle fortællinger uden at glemme kernen: musikken.3dfe25bf51db1d66971befe26f0bbc32.670x670x1 Seneste eksempel er singlen ’Sunday Love’, som udkom i denne uge.

Hvor hun til tider læner sig ind i atmosfæriske sværmerier, holder hun her sine effekter i kort snor – vi taler en motor bestående af trommemaskine, bas og enkle synthtoner samt lidt veldoserede effekter. Resultatet er Bat for Lashes, når hun er bedst: Stramt vibrerende, men stadig mystisk dragende og, ikke mindst på grund af vokalen, hjerteskærende. Med singlen følger en hjemsøgt video, som kredser om den annoncererede grundhistorie på ’The Bride’: En brud, der mister sin forlovede på deres bryllupsdag.

’The Bride’ udkommer 1. juli, og herfra skal der lyde (endnu) en opfordring til landets bookere, festivaler, spillesteder, og hvad ved jeg, til at få Bat for Lashes til landet. Ikke alene har hun bygget sig et fornemt sangkatalog over de seneste album, hun skulle også være ganske mageløs live – det mener i hvert fald vores kollegaer hos The Guardian.

Kommentér indlægget