Et comeback efter 20 års fravær, et mystisk skib, der dukkede op på en lille øgruppe vest for Afrika og nyt fra Band Of Horses er blandt ugens anbefalinger.
Af Peter Elsnab
The Monkees ‘Good Times!’ (album)
Ok, den havde jeg ikke lige set komme. Et nyt album med The Monkees. Næsten 50 år efter tv-bandets debutalbum og 20 år efter seneste album. Og jeg havde slet ikke set, at det ovenikøbet skulle være et godt album.
Men det indeholder masser af den slags 60’er-pop, der gjorde dem populære, og der er flere sange med den psykedeliske undertone og jingly-jangly guitar, der stadig lyder frisk.
En håndfuld af numrene er glemte sange fra perioden 66-71, da de var aktive i første omgang, og blandt dem er min egen favorit fra albummet, Neil Diamond-sangen ‘Love to Love’ med nu afdøde Davy Jones på vokal (Neil Diamond skrev også ‘I’m a Believer’ for The Monkees). Sangen har cirkuleret tidligere, men har nu fået sin første officielle udgivelse. Og det fortjener den også. Der er nærmest Zombies-kvalitet over den.
https://www.youtube.com/watch?v=VlhCtKEHbNU
Men albummet er ikke ren retro. Mickey Dolenz, Michael Nesmith og Peter Tork har nye sange med, mens Rivers Cuomo, Paul Weller/Noel Gallagher, Andy Partridge og Benjamin Gibbard er blandt sangleverandørerne på det levende og organiske album, og især sidstnævntes folky ‘Me & Magdalena’ er et andet højdepunkt, mens Weller/Gallaghers bidrag hører trods titlen ‘Birth of an Accidental Hipster’ til blandt de svagere.
Adam Schlesinger fra Fountains Of Wayne har produceret, og alle tre sangere leverer hist og her stærke vokalpræstationer på et både overraskende og overraskende godt sommeralbum, der ganske fint opsummerer, hvad The Monkees bød på i 60’erne. “I was there and I’m told I had a good time,” som de muntert konkluderer på sidste sang.
Man kan se lidt mere om indspilningerne her:
Space Echo – The Mystery Behind the Cosmic Sound of Cabo Verde (Compilation)
Historien om dagens næste anbefaling begynder også i 60’erne på den tid, da The Monkees lå på alverdens hitlister med ‘Daydream Believer’, og det er en ret spøjs historie.
20. marts 1968 forlod et fragtskib havnen i Baltimore med kurs mod en musikmesse i Rio de Janeiro, men skibet nåede aldrig frem. Lasten bestod bl.a. af de nyeste musikinstrumenter fra f.eks. Rhodes, Moog, Farfisa, Hammond og Korg skriver pladeselskabet Analog Africa i omtalen af dets nyeste opsamling, ‘Space Echo – The Mystery Behind the Cosmic Sound of Cabo Verde’.
Et par måneder efter skibets forsvinden dukkede det pludselig op på en mark i øgruppen Kap Verde, 500 km vest fra Senegal i Afrika, og her var en af teorierne naturligvis, at det var faldet ned fra himlen …
Man kan læse meget mere af den mystiske historie på Analog Africas Bandcamp-side, men resultatet blev i hvert fald, at indholdet af containerne blev fordelt på bl.a. skoler i Kap Verde. Her kastede børn og unge sig over eksperimenter med synthesizerne, og derfor sidder jeg nu og lytter til en samling af numre fra den tidligere portugisiske koloni med blot en halv million indbyggere – der i øvrigt så sent som i 2013 for første gang kvalificerede sig til slutrunden om det afrikanske mesterskab i fodbold.
De lokale musikgenrer kaldes morna, funaná, coladeira og batuque, og landets mest kendte musiker er givetvis sangerinden Cesaria Evora. Der er masser af afrikansk funk med brasiliansk og caribisk inspiration, som på dette album med musik fra 70’erne og 80’erne oveni får sig et skud disco og kosmisk keyboardlyd. Og det er en både syret og medrivende oplevelse at lytte til albummet, som jeg naturligvis allerede har bestilt på vinyl hos den lokale RecordPusher.
Numrene driver repetitivt af sted med syrede synth-soli, funky guitar og vilde råb og grin hist og her, og det er svært ikke at forestille sig en munter en halvanden times Kap Verde-fest på Roskilde en sen sommeraften. Gerne en sommer, hvor landet samtidig har for første gang deltager i VM i fodbold …
Artisterne på albummet kender jeg ikke, men Dionisio Maio ‘Dia Ja Manche’ og Joao Cerilo ‘Po d’Terra’ er blandt mange højdepunkter:
https://www.youtube.com/watch?v=PeagvnkTAvo
Band Of Horses ‘Solemn Oath’ (track)
Dagens sidste anbefaling er et helt nyt nummer med Band Of Horses, der om to uger udsender gruppens femte album, ‘Why Are You OK?’, produceret af Jason Lytle fra Grandaddy, der jo udsendte det mesterlige ‘Sophtware Slump’ i 2000.
For nylig hørte vi ‘In a Drawer‘ og den glimrende førstesingle ‘Casual Party‘, og ‘Solemn Oath’ er endnu en fin sang fra et af de album, jeg ser mest frem til i den kommende tid. Det virker som om, Ben Bridwell er stærkere sangskrivningsmæssigt end på forgængeren ‘Mirage Rock’.
