Blogchoices: uge 16

   


Tre aktuelle udgivelser, som er et lyt værd – i denne uge udvalgt af Nikolaj Steen Møller.

Egentlig kunne vi bare have ‘Little Red Corvette’ kørende på repeat Bededagsferien ud … men her er tre bittersøde aprilsange til dig. Ikke den bittersødeste aprilsang, det siger sig selv.

Veronica Maggio: ‘Den första är alltid gratis’ – fra albummet af samme navn, ude 6. maj.

Jeg har lanceret teorien før, og jeg tror virkelig den holder: Årsagen til at Veronica Maggios stemme rammer mig så rent, når den bliver vemodig – og det gør den jo temmelig tit – kan spores helt tilbage til mit drengeværelse hvor Kim Wilde kørte på kassettebåndoptageren. De har det samme lille triste knæk i stemmen. Og skulle der være nogen som helst tvivl, er det en enorm kompliment. Til begge.
Hvis singlen er en ledetråd, så er Veronica Maggios nye plade lige i sporet fra den seneste, Handen i fickan fast jag bryr mig, og alene derfor har jeg pænt svært ved at vente på den. Går alt efter planen, har jeg voldsomme tømmermænd 6. maj, dagen efter pokalfinalen, og der skal nok købes kleenex på forhånd. Hun har en stemme, der går lige ind, når man er lidt grådlabil … og det er altsammen Kim Wildes skyld.

 

Lush: ‘Out of Control’ fra ep’en Blind Spot, ude nu.

Jeg er altid nervøs for at høre de gamle favoritter, der har været væk fra radaren i ti til tyve år. Instinktet er altid “Gid de nu ikke gør sig selv helt til grin”, snarere end “Fantastisk! Vi tager fat, hvor vi slap dengang”. Men Lush, der ellers smed håndklædet i ringen midt i 90’erne, gør ikke sig selv til grin. De udgav deres samlede værker til jul, en hamrende lækker boks, som jeg kun kan anbefale at slå kløerne i hvis der er flere tilbage af dem – og ‘Out of Control’ kunne være på en af deres singler fra 1995 styk; en lys, fin og ret tidløs popsingle fra et band, der lige er landet på fødderne igen.

 

The Last Shadow Puppets: ‘Miracle Aligner’, fra Everything You’ve Come to Expect – ude nu.

Alex Turners og Miles Kanes nye plade er sgu noget værre rod. Ærlig talt. Man kan være nok så visuelt elegant, og have Owen Pallett til at lave dånende strygere over det hele, men gider man ikke rigtig skrive sangene, så er man lige vidt. Og det gad de to kun for en håndfulds vedkommende denne gang. Men ‘Miracle Aligner’ er en af den håndfuld, voldsomt elegant og umulig at få ud af kraniet – ikke mindst fordi den låner ivrigt fra The Replacements’ klassiker ‘Swingin’ Party‘. Om det så er nok til at veje op for en halvhjertet gang sjusk fra et par fyre, der supplerer med at give den som lumre ærkekegler med blikket fast rettet mod biroller i Vinyl, er et åbent spørgsmål. Men hurra for playlister. ‘Miracle Aligner’ får helt afgjort plads på vores – den kan du finde lige nedenunder.

 

 

 

 

Kommentér indlægget