Alt var, som det plejer inden festivalen. De sædvanlige kulturpessimistiske indlæg om tidens tabte fællesskab. Den sædvanlige udsigt til regnvejr, smat og våde soveposer. Og de sædvanlige anmelderstik til et musikprogram, man åbenbart godt kan kritisere, inden man hører det. Og alligevel var det som altid fire fantastiske dage i Roskilde.