For 25 år siden udkom Warren Zevon-albummet ‘Sentimental hygiene’.
Ikke nødvendigvis kynikerens bedste album, men det er tæt på, og det indeholder nogle af højdepunkterne fra hans karriere.
Ikke mindst en af de bedste sange om boksning nogensinde, nemlig ‘Boom Boom Mancini’, der fremstiller både fascinationen og brutaliteten i boksning, hvilket nedenstående hjemmelavede YouTube-video bevidner.
Nummeret er et af de tungeste, Warren Zevon har udgivet, og så er det såmænd tre af de fire daværende R.E.M.-medlemmer, der lægger bunden, nemlig Bill Berry på trommer, Mike Mills på bas og Peter Buck på guitar.
Det gør de på hele albummet, der også tæller gæsteoptrædender af bl.a. Neil Young, Bob Dylan, David Lindley, Jennifer Warnes, Brian Setzer, Don Henley, Michael Stipe (kor på ‘Bad Karma’) og klassiske Californien-sessionmusikere som Jorge Calderon, Waddy Wachtel og Mike Campbell.
Og så er der også en spøjs gæsteoptræden af George Clinton, der har arrangeret ‘Leave My Monkey Alone’, der må betegnes som et aldeles atypisk Warren Zevon-nummer.
Samarbejdet med R.E.M.-trioen var opstået nogle år tidligere i 1984, da Warren Zevon forsøgte at kæmpe sig ud af sit alkohol- og stofmisbrug, og sammen spillede de med Georgia-musikeren Bryan Cook nogle koncerter under navnet Hindu Love Gods, hvor de primært spillede covernumre.
Men de spillede også bl.a. den endnu ikke udgivne ‘Boom Boom Mancini’, og sammen udgav kvintetten i 1986 singlen ‘Gonna Have a Good Time Tonight’ med et R.E.M.-nummer som B-side.
Under indspilningen af ‘Sentimental Hygiene’-albummet indspillede Zevon og R.E.M.-trioen – efter sigende i en ordentlig brandert – desuden en stribe covernumre, som endte med at udkomme på Hindu Love Gods’ eneste album fra 1990.
Blandt numrene finder man bluesnumre som ‘Mannish Boy’, ‘Walkin’ Blues’ og ‘Travelin’ Riverside Blues’ . Men man finder også denne rockede version af Prince-nummeret ‘Raspberry Beret’:
http://www.youtube.com/watch?v=FQmz8Cx8pbM
Warren Zevon døde af kræft i september 2003, men lige indtil sin død indspillede han, og hans sidste besøg hos David Letterman er stadig både rørende og livsbekræftende. Og fyldt med Warren Zevons sorte humor:
Desuden kan det anbefales at se denne VH1-dokumentar om indspilningen af hans sidste album, ‘The Wind’, der udkom to uger før hans død. ‘Jeg brokker mig ikke, for jeg har altid været interesseret i at skrive om døden’, siger han såmænd i dokumentaren …:
Når det handler om Warren Zevon popkulturelle referencer, er det værd at opstøve romanen “Basket Case” af Carl Hiaasen.
Hiaasen skriver tossede historier om Florida, hvor han i mange år har arbejdet som journalist.
Han var ven med Warren Zevon, og i forbindelse med skrivningen af “Basket Case”, der handler om en falleret rockmusiker og nogle katastrofale begivenheder i hans karriere, skulle der indgå en sang.
Den fiktionelle musiker – Jimmy Stoma og hans band The Slut Puppies – havde brug for ord, og efter at Hiaasen have forsøgt selv, spurgte han Warren Zevon, om han ville give det et skud.
De kom så frem til “Basket Case”, der citeres i romanen og siden dukkede op på Zevon-albummet “My Ride’s Here”.
Carl Hiaasen beskriver forløbet her: http://www.carlhiaasen.com/faq/faq-basketCase.shtml
Bogen er som hans andre romaner sjov, syrlig og en fest at læse.
Sangen, der altså er skrevet til et band, der kunne findes i litteraturen, lyder sådan her:
http://www.youtube.com/watch?v=vk8SpJ9fHxg