Der går 105 år, før man igen kan komme til at hylde Sveriges fine new wavere Reeperbahn af astronomiske grunde.
Så jeg slår til mens jeg kan. Venuspassagen er ikke bare, hvad amatørastronomer kan sidde og kigge på i nat på DR2.
Venuspassagen er også, hvad der har givet navnet til det andet – og første rigtig gode – album fra Reeperbahn, fra 1981. Hvad jeg først fandt ud af, da der stod noget om det i aviserne i går. Egentlig var jeg sikker på, at det var noget lidt mere x-rated.
I de fem år de fandtes, var de nemlig mere og mere optaget af skyggeliv og underliv, og det hele begyndte at fungere for dem på denne plade.
Et album, der helt klart er, hvad man i et gammelt rockleksikon ville kalde nyrock. Det var Olle Ljungström, senere en sarkastisk og sommetider fremragende solosanger, der styrede projektet.
De fandt deres form på Venuspassagen, der blev deres største salgssucces. Men de blev endnu bedre på Peep-Show, og de pressede den blændende Intriger ud med de sidste kræfter inden de gik helt i stå i 1983 efter fem år, hvor de lavede et enormt hop fra naiv new wave til forfinet art rock.
Lyt på det bedste på Spotify lige her. Det er det godt nok værd.
