Det er længe siden, man har oplevet en kampagne som den Daft Punk-promovering, der kører for tiden. Der er altså fortsat fem uger til udgivelsen af den franske duos – faktisk blot – fjerde regulære studioalbum, ’Random Access Memories’.
Det er en titel, som naturligvis bygger på computerens flygtige datalagrings-system RAM, ’Random-Access Memory’, men gjort menneskelig med flertalsbøjningen til sidst, så hukommelse bliver til minder.
Daft Punk er naturligvis helt generelt bare fremragende, og den måde, der bliver bygget op til det kommende album er også fremragende. Måske.
For allerede nu er forventningerne til albummet så store, at de vel næppe kan bære fem ugers yderligere opbygning.
Vi har nu i tre videoer på altid interessante Creators Project set og hørt samarbejdskunstnere fra albummet fortælle om sig selv og samarbejdet med Thomas Bangalter og Guy-Manuel de Homem-Christo – de to snart 40-årige parisere, der gemmer sig bag robotmaskerne. Men uden at afsløre meget om musikken.
Se også denne med Giorgio Moroder og denne med Todd Edwards.
Der bliver kun ’teaset’ med korte lydbider fra et par enkelte sange, så man har svært ved at regne ud, hvad der egentlig gemmer sig bag alle lovprisningerne. Og hvad så, hvis musikken på albummet i sidste ende ikke kan leve op til forventningerne? Skuffelse. Også selvom det måske er en fin plade. For nu forventer man jo nærmest årtiets plade.
Og andre er allerede i gang med at bitche. Nogle kan f.eks. ikke blive imponerede over, at folk som Pharrell Williams og Nile Rodgers medvirker, for det er jo mainstream-kunstnere, der måske har toppet både kunstnerisk og kommercielt.
Samarbejdspartnerne tæller Panda Bear, Julian Casablancas, Todd Edwards, DJ Falcon, Chilly Gonzales, Giorgio Moroder, Nile Rodgers, Paul Williams og Pharrell Williams, hvilket man fik bekræftet i nat, da der på den californiske festival Coachella blev teaset yderligere for albummet med en reklame indeholdende en halvandet minut lang lydbid fra disco-nummeret ’Get Lucky’, hvor Nile Rodgers spiller sin velkendte funky guitar, og Pharrell lægger vokal på. Et nummer, som der for et par uger siden blev lavet et timelangt loop af ud fra den korte lydbid, der allerede var ude …
Sådan fungerer det jo i dag. Alt får dets eget liv med det samme, stikker af i alle retninger på webmedier og sociale medier, og hele tiden bliver man som onlinemenneske gjort opmærksom på nye vinkler på albummet, musikken, historierne. Derfor er det også lang tid at vente, for man kan næppe undgå en overfordring af information inden udgivelsesdatoen.
Men kampagnen har allerede opfyldt sit formål. Man skal nærmest være ejer af en nepalesisk antikvarboghandel uden hverken kunder eller internet for at være uvidende om, at der er nyt Daft Punk-album på vej.
Dertil kommer alle spekulationerne om eventuelle live-optrædender. De har ikke vist sig meget de seneste seks år, og INGEN ved tilsyneladende, om de har tænkt sig at turnere igen eller måske blot spille et par gigakoncerter – nytårsfest på Champs-Elysees, Glastonbury, den slags. Eller Roskilde Festival, host host. For alt om bandet er nærmest mere hemmeligt end Kinas hacker-strategier.
Thomas Bangalter fik angiveligt problemer med tinnitus for 10 år siden, hvilket skulle være en af årsagerne til den neddroslede dj- og koncertaktivitet. Så spørgsmålet er – får man nogensinde chancen for at se dem igen? Desto mere lykkelig kan man blive over ens egne flygtige minder fra Roskilde Festival-koncerten i ’97.
Ordet på gaden er desuden, at ’Get Lucky’ udsendes som single på mandag, og at der afholdes en release-’event’ med albumlyttesession på en farm i Australien … Helt obskurt! Til et landbrugsshow med 4000 gæster. Wee Waa i bomuldsland i New South Wales. Pitchfork har historien her.
Billetterne er i øvrigt udsolgt …
Vi andre kan håbe på en chance for at se dem. Sammen med Frank Ocean er der næppe nogen kunstner, jeg hellere ville se lige nu – helt gasset op med forventninger til pladen. Jeg kan næsten ikke vente til 20. maj.
———-
OPDATERING: Der er sørme dukket et frisk interview med Daft Punk op til overfladen. Det kan læses hos Rolling Stone her.
De fortæller bl.a. om en mindre elektronisk tilgang til musikken og om den elektroniske musiks nuværende ‘identitetskrise’ – og om turneplaner siger de, at de lige nu kun fokuserer på albummet og ingen akutelle planer har.
– En turne er ikke et tilbehør til et album, lyder det bl.a.
Men samtidig lyder det som om, de vil turnere i fremtiden – med et sæt, der ikke kun fokuserer på nyt materiale, men på materiale, der dækker hele karrieren.
———–
I øvrigt forlyder det også ’på gaden’, at der ligger et ubrugt DR/Thomas Madvig-interview med Daft Punk fra ’Discovery’-tiden et eller andet sted … Find det! Men indtil da; et par Daft Punk-numre at holde forventningerne ved lige:
‘Da Funk’ var den første single, der blev udgivet første gang i 1995 på Soma, før bandet blev signet til Virgin og genudsendte nummeret året efter. I 1997 kom debutalbummet ‘Homework’, hvorfra singlen ‘Around the World’ også er taget (verden rundt):
http://www.youtube.com/watch?v=s9MszVE7aR4
‘Burnin’ og ‘Revolution 909’ var også mindre hits – som vi i hvert fald spillede på go’e gamle Boogies i Odense – men samlerne skal naturligvis også have fat i den allerallerførste udgivelse – nemlig en demoversion af ‘New Wave’ på Soma fra 1994:
I 2000 kom den uundgåelige så, da ‘One More Time’ blev udsendt som første single fra andet album, ‘Discovery’. Kæmpekæmpekæmpehit …:
Yderligere et par singler fra albummet fulgte, før turen kom til denne:
‘Harder, Better, Faster, Stronger’. Samplet af Gud (Kanye West) og hver mand:
Forinden havde Daft Punk selv fulgt op med tredje album, det lidt skuffende ‘Human After All’, hvorfra ‘Robot Rock’ vel er det mest iørefaldende:
Derudover er det blevet til et par liveplader fra 97 og 07, et par remixplader og soundtracket til ‘Tron’. Men de store hits er længe siden, så hvad kan de to franskmænd nu, i 2013? Forhåbentlig en hel masse!
