Årets 26 bedste sange ifølge Bloggers By Choice

   


 

Få ting er vi enige om, når det gælder noget så bredspektret som årets bedste sange. Alligevel var der en klar vinder, da vi hver især nåede frem til vores lister med årets bedste sange.

Christine & the Queens feat. Dâm-Funk med ’Damn, Dis-Moi’ – den, der på engelsk hedder ’Girlfriend’, men naturligvis lyder meget bedre på 30-årige Héloïse Letissiers franske modersmål.

Robyn er repræsenteret med tre sange på listen herunder, mens både Kacey Musgraves og First Aid Kit har to sange med.

Listen er vel på en eller anden måde et udtryk for, at vi her på bloggen generelt elsker den gode popsang, hvor afsenderen har noget på hjerte. På de personlige lister, vil man se langt flere forskelligartede præferencer, men man kan også her på fælleslisten nyde indiepop, country, soul og meget mere.

Lige i tide til at nyde, mens man forbereder aftenens nytårsfest – årets 26 bedste sange ifølge Bloggers By Choice:

 

1. Christine & the Queens ‘Damn, dis-moi’ (feat. Dâm-Funk)

Jimmy Jam & Terry Lewis har haft et stort år som inspirationskilder, og deres maskinfunk spøger i sounden hos både Christine & The Queen og Robyn. ’Damn, dis-moi’ er en fingerknipsende forførelse, der kunne have siddet på Human Leagues Jam & Lewis-producerede ’Crash’ i 1986 – og alligevel lyder helt frisk. Fez

 

2. Robyn ‘Missing U’

Pludselig var den der. Endelig en ny sang fra Robyn, der også senere annoncerede nyt album og kommende turne, som bl.a. bringer hende til næste års Roskilde Festival. Hun havde været savnet, så hvad var mere passende end en sang om savn. Få mestrer melankolsk popmusik som Robyn, og den her gik lige i hjertet. Tomrummet efter den mistede fylder enormt. Av!

 

3. D’Angelo ’Unshaken’

Ud af det blå kom den, eller rettere, ud af cowboy-computerspillet ’Red Dead Redemption II’: D’Angelos umiskendelige baryton, der udrullede en tåget fortælling om tung skæbne og kreperlige livsvalg. Som en stemme, der mindede os om hvordan at soul er country, country er soul, alt er love og musik rent faktisk stadig kan være noget med liv, sjæl og nosser i. Køster

 

4. U.S. Girls ’Pearly Gates’

Sikke en skøn, uskyldig feel-good-sang, hva’? Et hypnotisk loop, et fængende omkvæd, en dejlig kvindestemme … Og så lige en tekst om at møde Sankt Peter foran himlens port og blive afkrævet et knald i entre. ’Pearly Gates’ er subversiv pop, når det er bedst og en sang, der skærer hele #metoo-samtalen ind til benet. Mesterligt. Danni

 

5. Janelle Monáe ’Make Me Feel’

En hyldest til både sex og Prince leveret af Janelle Monáe, der i 2018 sendte sit androide-image på skrotpladsen og viste sig i kød og blod. ’Kiss’-guitaren er en næsten for åbenlys hilsen til hendes afdøde idol, men den swinger, og så er alt godt i funkens evige cyklus. Fez

 

6. Ruston Kelly ’Mockingbird’

Én ting er, at sangen i sig selv klistrede til synapserne som den blå DAX Wax på en varm sommerdag; en anden er, at videoen i sig selv er et lille pragtstykke ud i Trump-eraens magtesløse white-trash realisme. Et high-school par skilles efter afdansningballet, han bliver politibetjent, hun ender som enlig mor og stripper i den lokale trailerpark. Ingen spoilers her, men i et år, hvor alle forsøgte at være så country som muligt, endte videoen til Mockingbird med at sætte det meste andet til vægs i den kategori. McGuire

 

7. Robyn ’Honey’

#ReleaseHoneyDammit, råbte det utålmodige folk, og hun udgav den til sidst som titelsang til albummet, evigheder efter at den dukkede op i skitseform i ’Girls’ på HBO. Og den var albummet i mikroudgave: En meget subtil banger, man måtte lige lede efter nektaren, men smagen glemmes ikke. Smølle

 

8. Ariana Grande ’No Tears Left to Cry’

Der skulle komme endnu flere tårer senere, men dette var stadig et fantastisk udkald til at samle sit liv op efter modgang – i Grandes tilfælde den bombe, en fanatiker brugte mod hendes fans i Manchester. Kan eksistentiel angst og psykisk efterbehandling sættes til et Max Martin-omkvæd? Selvfølgelig. Smølle

 

9. Mitski ’Nobody’

”Venus, planet of love/Was destroyed by global warming/Did its people want to much too?” Bang! Således fik Mitski lige taget temperaturen på klodens tilstand og parret den med egne urealistiske krav til kærligheden. Men et forførende discobeat giver dig lyst til at danse det hele væk. Danni

 

10. First Aid Kit ’Fireworks’

Når søstrene Söderberg rammer renest, er de uforlignelige. Den helt vidunderlige ’Fireworks’ er sådan en sang, der genlyder af en hel verdens porøse hjerter på rebound fra endnu et brudt løfte. Sunget med duoens trademark-vokalharmonier så sødmefulde som kanelbullar. Klassikermateriale. JNK

 

11. Leon Bridges ‘Bad Bad News’

Den 29-årige Texas-sanger er en mester i at føre den klassiske soul ind i nutiden. ’Bad Bad News’ er en ode til stolthed og selvopholdelsesdrift, der swinger stilsikkert over et håndvarmt, jazzet groove. Tidløst, moderne og ganske fremragende. JNK

 

12. Stars ’Ship to Shore’

Det canadiske pop-kollektiv har i snart to årtier excelleret i elegant, ornamenteret popmusik med bittersøde abstrakte tekster leveret af næsten mistænkeligt fløjlsbløde vokaler. I 2017 udsendte Montreal-bandet sit seneste album, men i foråret smed de uden varsel denne fremragende single på banen. Lydbilledet fanger fra første anslag; en let klimpren på guitaren og en henholdt stortromme, og sangens build-up udvikler sig til en blid rollercoastertur, du ikke vil have skal stoppe – ikke mindst, fordi du MÅ have slutningen med på den historie, der lægger således ud: ”I was on the run / when I get your call / ’Meet me at the park / bring your water guns’ / So I’m going down / You played me The Cure / Friday I’m alive / It’s so good it hurts”. AKS

 

13. Robyn ’Because It’s in the Music’

Jeg elsker sange om musik. Og for mig er dette den centrale sang på ’Honey’. Let og luftig fanger den med en stor portion sødme stemningen af mistet kærlighed, melankoli, ensomhed og minder om bl.a. den musik, to mennesker havde sammen. ”Yeah we were dancing to it / I’m right back in that moment / And it makes me want to cry,” synger Robyn og går helt op i falset. Og senere: “And I wonder when you hear it / Are you getting that same feeling? / Like you wanna break down in half / I keep playing it anyway”. Hvis man ikke kan mærke denne sang, er ens hjerte lavet af Inger Støjbergs flygtningepolitik. snab

14. I’m With Her ’Game To Lose’

Fra deres elskelige album ’See You Around’ fremstår ’Game To Lose’ som en af den kvindelige bluegrass/country/folk-trio I’m With Her’s stærkeste sange. Hvordan kan en sang om uforløst kærlighed lyde så forløst? En del af svaret kan findes i sangens længselsfulde violintema, det hårde guitar-backbeat, de guddommelige stemmer og det millimeterøkonomiske arrangement. Bravo! Og tak. Køster

 

15. Friendly Fires ‘Heaven Let Me In’

Indie-kids og DJ’s burde hænge meget mere ud sammen. Den britiske trio fik landsmændene i Disclosure til at producere ’Heaven Let Me In’, og dét blend af himmelstræbende pop og moderne discobeats er komplet umuligt at forholde sig i ro til. JNK

 

16. MGMT ’Little Dark Age’

Jeg afskrev dem egentlig allerede i sekunderne efter, at ’Kids’ endte på debuten, ’Oracular Spectacular’. Hvor pokker blev popsangene af? Vi måtte vente et årti på dem, men ventetiden var slut da ’Little Dark Age’ kom i år. Titelsangen er bedst af alt her; retro som pokker, men depri synthpop i sin fineste form. Smølle

 

17. Marianne Faithfull ’The Gypsy Faerie Queen’

Assisteret af Nick Cave, et diskret klaver og en længselsfuld violin åbner Marianne Faithfull den støvede, læderindbundne folklorebog på ’The Gypsy Faerie Queen’. Det er den perfekte iscenesættelse af den 71-årige brite og hendes raspe stemme. Danni

 

18. Kacey Musgraves ’Space Cowboy’

En sang inspireret af en dramatisk dag på rideskolen – med en tekst, der kom til at handle om ægteskabets utæmmede hingst, der hverken vil eller skal bures inde, men i stedet rides til med masser af kærlighed og holdes til truget med løfter om frihed. ”You can have your space … cowboy”, synger Kacey med luft på stemmen over en melodi i henholdt skridtgang – så hypnotisk sødmefuld, at selv den vildeste palomino må overgive sig. AKS

 

19. Brothers Osbourne ’Weed, Whiskey & Willie’

Selv om Osbourne-brødrene hylder Willie Nelsons evne til at lede enhver lidende cowboy gennem selv de værste hjertesorger, er der ingen tvivl om, at det først og fremmest er inspirationen fra Chris Stapleton soulfulde countryrock, der leder T.J og John Osbourne sikkert gennem årets fineste eksempel på, at Nashville stadig ikke er faldet helt i EDM-countryens klamme hænder. McGuire

20. Tracey Thorn ’Dancefloor’

På dansegulvet, let beruset. I højttaleren ’Good Times’, ’Shame’, ’Golden Years’ og ’Let The Music Play’. Så bliver det ikke bedre. Tracey Thorn favner festen (og drømmen om den), og beatet får et ekstra skub i Ewan Pearsons Italo Remix. fez

21. Kacey Musgraves ’Butterflies’

Åh, Kacey. Hvem ved deres sansers fulde brug kan dog kan dog stå for den her kække og grotesk veloplagte countrypop-kærlighedsvignet, sat i et enkelt, fejlfrit musikalsk arrangement, der i bogstaveligste forstand får sommerfuglene til at lette fra maveregionen i hobetal? Sjældent har sangtitel og følelse været så 1:1. Køster

 

22. Jungle ’Beat 54’

De britiske neo-soul’eres andet album ’For Ever’ er en lidt ujævn omgang, men singlen ’Beat 54’ er intet mindre end fabelagtig med sit lækkert vuggende groove og et omkvæd, der rækker helt op i soulhimlen. JNK

23. Boygenius ’Me and My Dog’

Superbandet boygenius var et af årets helt store åbenbaringer. Og især på ’Me and my dog’ skinner det igennem, hvor godt Phoebe Bridgers, Julien Baker og Lucy Dacus lyder sammen – og hvor filterløse sange de skriver. Danni

24. Pistol Annies ’The Best Years of My Life’

Miranda Lambert udgav sit eget mesterværk for to år siden, og Ashley Monroes “Sparrow” kørte en smule i ring. Men sammen med Angeleena Presley mønstrede countrymusikkens bedste supergruppe siden The Highwaymen alligevel årsags bedste åbningslinje med “I picked a good day for a recreational Percocet”. Aner ikke, hvad det er, men jeg vil gerne bede om to. McGuire

25. Peggy Gou ‘It Makes You Forget (Itgehane)’

Seoul møder Berlin, når dj og producer Peggy Gou fodrer dansegulvet. ’It Makes Me Forget (Itgehane)’ er hendes første forsøg som sanger, og resultatet er et stykke cool koreansk house-pop, der både fungerer i mørket og som day time disco. Fez

 

26. First Aid Kit ’Rebel Heart’

Meget rørende og velkomponeret sang om det rebelske hjerte, der får hovedpersonen til at flygte fra kærligheden og den ene person, der forstår – leveret i en dejligt melankolsk tone. Og så står sangen aldrig stille. En af et par sange, der løfter et ellers lidt skuffende album fra de svenske søstre.

 

Og naturligvis også som samlet Spotify-playliste herunder, dog uden D’Angelo ‘Unshaken’, som endnu ikke findes på Spotify – og i øvrigt også har det med at forsvinde fra YouTube …:

Kommentér indlægget