Hjaltes dansktop 3: Klaus & Servants

   


Resumé: Hjaltes dansktop er en lille serie, hvor den meget kræsne dansktopafficionado Hjalte Flagstad fortæller om nogle af de få, men uforglemmelige fund, han stadig er i færd med at gøre sig blandt sine mere end 1.000 dansktopsingler. De mange vinyler har han arvet af sin onkel, den tidligere Hej P3-vært Christian Flagstad.

Hjalte Flagstad, dansktopafficionado extraordinaire

Hjalte Flagstad, dansktopafficionado extraordinaire

I tredje afsnit bliver det lidt stenet, og måske også lidt sørgeligt? Sangen er fra 1974, hedder ’Zoologisk Have’ og er med Klaus & Servants. Også denne gang har vi fat i en B-side, fortæller Hjalte.

”A-siden er ligegyldig, det er noget med hjerte/smerte. Men B-siden handler om en mand, der elsker zoologisk have. Han fortæller om, hvordan han er vild med zoo hele året rundt, for ”der har han venner”. Og det er altså dyrene, han mener. Det er jo et underligt forhold, og da jeg havde hørt den et par gange, syntes jeg nærmest det lød som om han var en sexturist på besøg i zoo”.

Det hele er dog ikke lutter lir for vores dyreglade ven:

”Der er også en vemodig stemning i sangen, selv om han elsker zoologisk have: Det lyder som en tarvelig, sløj zoo, hvor alle dyrene er triste og trætte: Han synger om at løven får sig en lur, om ”den grå elefant” der ”står som en mur i sit bur”, og om uglen, der sidder ”som hugget i sten på sin gren”, fortæller Hjalte – og kommer ikke engang ind på kamelen der ”faldt i staver”.

”Så er der trods alt lidt mere gang i omkvædet, hvor det hele kulminerer: ”Ét er dog sikkert og vist/ Jeg slutter til allersidst/ Min tur i det store bur/ Hos aberne!” – han fortsætter, og det bliver altså underligt, det her: ”Dem som jeg navnlig kan li’/ Er Trunte (jeg går ud fra at det er en abe?) og kompagni/ Og grunden er nok fordi/ De ligner os!”

Selv om der er et skær af mismod over sangen, er musikken alligevel ikke helt i skoven, mener Hjalte:

”De spiller ret godt på det her track, de går virkelig til den, hvor de ikke spiller særlig fedt på A-siden. Og det er det, der undrer mig ved den her sang: Hvorfor spiller de så godt netop her, og hvorfor i det hele taget skrive en sang om at gå i zoologisk have? Det er det spørgsmål, jeg sidder tilbage med. Og det er noget af det, jeg har erfaret ved at sidde og lytte alle de her singler igennem: Der var tilsyneladende ikke grænser for hvad man kunne skrive om på dansktoppen dengang.”

Læs del 1 (om sangen der smadrede Eddie Skollers internationale karriere) og del 2 (om lilleputten Thorkil, der har problemer med damerne).

Kommentér indlægget